Et godt manuskript – interview med Lene Andersen, forlægger på Det Andersenske Forlag

Jeg har sat redaktør Lene Andersen i stævne på en café i indre by. På Det Andersenske Forlag, som Lene Andersen har stiftet, udgives hovedsageligt filosofiske, politiske, originale og debatskabende bøger. Over dampende drikke får jeg hendes mening om, hvad der er kvalitetslitteratur, og om hvorfor en kendt forfatter ikke bare kan mase sig igennem nåleøjet hos Det Andersenske Forlag. Talen falder også på eksperimenterende tekster, og den systematiserede, amerikanske måde at eksperimentere på sammenholdes med den danske.

Hvad er et godt manuskript i redaktørens brevkasse?
Det er en historie, som ikke er læst før, noget nyt. Man kan godt tage en gammel klassisk rammefortælling, men skrivemåden eller konteksten skal være ny. Der er ingen grund til at udgive noget, der er udgivet før. Jeg skal føle mig fanget af teksten. Følgebrevet er for mig fuldstændig ligegyldigt. Der må gerne stå, hvilken genre bogen hører til, og om det er forfatterens debut, eller om forfatteren har en særlig forudsætning for at skrive bogen. Drop den lange fortælling om bogen eller forfattermissionen.
De første 10 sider skal være så gode, at jeg har lyst til at læse videre, og jeg vil ikke have sendt flere end disse ti. Det er der to årsager til. Allerførste er ophavsret. Hvis folk aldrig har sendt mig slutningen af deres roman, vil der heller aldrig opstå tvivl om evt. tyveri af gode idéer, og den anden er, at det er en uskik, at man har manuskripter liggende alle mulige steder, og det gælder både for modtager og afsender.
Jeg gemmer altid folks manuskripter, for hvis de henvender sig igen med nyt materiale, kan jeg gå tilbage og se, hvad de skrev i første omgang.
Er du ikke bange for, at du går glip af et interessant manus, fordi forfatteren bare er et fjols til indledningen?
Nej. Man kan fornemme med det samme, om folk kan noget med sproget eller ej, om der er energi eller fantasi i manus.
Hvad så hvis en forfatter sender et manuskript, og det bliver godtaget, udkommer og får flotte anmeldelser, men det næste er noget lort – hvordan kan det hænge sammen, altså hvordan kan en forfatter med skrivetalent skyde så skævt med det næste manus?
Der kan ske mange ting med den svære 2’er. Enten skal man forny sig, eller også skal man holde den stil, som var i den første. Det kan være, at man er blevet så desperat efter at skrive endnu en bog, at man tvinger den frem og derved mister originaliteten.
Har du nogensinde fortrudt nogen af dine udgivelser?
Nej, og jeg har endnu ikke udgivet en fiasko. Der har været lunkne anmeldelser og ting, som ikke tjente sig hjem, men sådan må det være, når man kaster sig ud i forlagsbranchen. Alle udgivelserne har haft kvalitet.
Jeg har et hovedkriterium. Alle de bøger, jeg udgiver, skal være noget, jeg selv gider at læse. Dermed ikke sagt at jeg nødvendigvis vil gå ud og købe den. Men det skal være en oplevelse at arbejde med den. Jeg vil ikke kunne skrive en god pressemeddelelse på noget, jeg ikke selv kan forholde mig til. F.eks. børnebøger. Jeg har ikke selv børn og omgås dem ikke nok til at vide, hvad der fanger dem. Jeg har udgivet nogle specielt filosofiske børnebøger, for filosofi ved jeg noget om, og jeg ved, hvordan det er at være et videbegærligt barn, så derfor vidste jeg, at der ville være børn derude, der havde behov for filosofibøger.
Så kommer perlespørgsmålet i dette interview … Hvad er kvalitet?
Det er originalitet. Det er en stærk, gennemgående idé (eller flere). Det er basale håndværksmæssige ting, som måske synes lidt trivielle nogle gange, men det er ekstra vigtigt. Såsom et plot der hænger sammen, dialog som lyder naturligt, noget så basalt at man ikke glemmer karakterer undervejs, som man har sat i gang. Det, der i filmsprog hedder continuity. Et eksempel er Dronningeofret af Hanne Vibeke Holst, som jeg har anmeldt for kulturkapellet.dk. Historien begynder bl.a med en terrortrussel mod hovedpersonen, men både truslen og to livvagter forsvinder så bare i løbet af historien. Sådan kan man jo ikke skrive en historie. (Lenes fulde anmeldelse af Dronningeofret kan læses her, red.)
Hvad så med mere avantgardistiske, lyriske og eksperimenterende tekster?
Hvad lyrik angår, er jeg fuldstændig forudsætningsløs, og derfor udgiver jeg det ikke. Jeg har gjort en undtagelse. Det var otte langdigte af Asger Schnak. Ganske enkelt fordi jeg morede mig, da jeg læste dem. Hvis han var kommet med en digtsamling, ville jeg som forlag ikke være i stand til at forholde mig til det.
Hvis det er eksperimenterende romaner eller anderledes faglitteratur, så er jeg helt med. Også meget gerne genrehybrid. Inden for skønlitteratur kan det jo være en roman, som er lyrisk i sit sprog, uden stærk handling, men hvis det fanger mig i sin stemning, så er det jo fint.
For fagbøger, f.eks om økonomi, vil jeg være åben over for, at man laver en gennemgående fiktiv karakter, som kommenterer på fakta. Der findes en vellykket bog af den svenske professor i kognitionsvidenskab, Peter Gärdenfors. Bogen hedder Hur Homo blev Sapiens. Han skriver i bogen en fagvidenskabelig tekst om menneskets evolution, og samtidig lader han en lille abe ved navn Egon kommentere teksten. Det er rigtig godt. Desværre er pressen og bogbranchen vanvittig dårligt gearet til at forholde sig til anderledes bøger.
Da jeg studerede i San Fransisco i 2000, oplevede jeg, at USA har et stort og blomstrende alternativt bogmarked med skæve bøger. Herhjemme skuffer det mig, at der ikke bliver satset mere på alternative udgivelser. Hvad tænker du om det?
Der tænker jeg to ting. Den ene er, at amerikanerne har nogle uddannelses- og håndværkstraditioner inden for det at skrive, som gør, at selv det eksperimenterende eksperimenterer inden for nogle rammer, som gør det tilgængeligt for modtageren. Jeg har oplevet skrivekurser i USA, hvor der var systematik, som frisatte enorme mængder kreativitet, så jeg tror, at amerikansk eksperimenterende bøger ganske enkelt har en anden appeal og salgsbarhed, end det vi kalder eksperimenterende her. Og det andet, jeg tænker, er selvfølgelig, at det amerikanske marked har 320 mio. indbyggere, og det er noget andet end 5 mio., dvs. at selv en hæderlig fiasko kan løbe økonomisk rundt i USA.

En eftertanke

Her sluttede interviewet, og jeg gik hjem med inspirationen i baghovedet. Jeg har selv prøvet de amerikanske creative writing-kurser. Og fandt, at det, at der var en helt anden disciplin og håndværkstradition, gjorde, at der blev en ramme og en platform at kaste sin krøllede hjerne ud i. Materialet blev bedre, da jeg blev tvunget til at gennemarbejde det på en måde, jeg pga. min danske middelmådige, dovne arrogance ikke havde prøvet før.
At udgive eksperimenterende litteratur i Danmark bliver man nok ikke fed af. Der skal altså sælges en del, hvis man skal kunne leve af det. At man som forfatter vælger den vej, tager jeg hatten af for. Jeg kender folk, som gør rent om natten for at kunne skrive om dagen, for ikke at gå på kompromis med deres kreativitet. At Lene Andersen som forlægger ej heller går på kompromis med sine udgivelser, har jeg respekt for.
Inderst inde ved man jo godt selv, hvad kvalitet og ens bedste er. Spørgsmålet er så, om man har nosser eller patter nok til at tage imod kritikken og følge tålmodighedens og sejhedens lange gyldne vej.

Fremtidens forlag er klar til dine fortællinger

Har du korte, meningsfulde historier på hjertet og ønsker at se dem udgivet? Så er dørene åbne hos det nystiftede forlag Perpleks Publishing, der har appstories som niche. Bogen går aldrig af mode, men nye medier åbner for nye muligheder, og apps til smartphones, iPads mv. er et voksende marked.
Da jeg som forfatter ikke kunne få nogen etablerede forlag til at gribe mine idéer om at samtænke teknologi og fortælling, stiftede jeg mit eget. I dag er jeg medejer af Perpleks Publishing samt forfatter til både appstories og dokumentarbøger.
Idéerne gik konkret ud på at indtænke de nye mediers muligheder i historien. Perpleks Publishing står på tre grundpiller:

1. Autencitet – hver fortælling er original, alle illustrationer er unikke, speaken professionel og eventuel musik specialkomponeret.
2. Interaktivitet – de nye teknologiske muligheder er indtænkt i hver appstory. Som hovedregel ved at udnytte interaktiviteten.
3. Internationalitet – da apps kan udgives globalt, skal historierne kulturelt kunne fungere internationalt. De bliver oversat til flere sprog.

Hvad er en appstory?

En app er mange ting – både DSB og Danske Bank har deres egen. Derfor har Perpleks Publishing selv opfundet ordet appstory for at markere nichen. I princippet er det en bog tilpasset et nyt medie, hvor lyd og billede spiller en lige så stor rolle som selve fortællingen.
Børnebøger er velegnede som appstories, fordi billedsiden er væsentlig, og fordi muligheden for lydspor udvider mulighederne. Børnene kan få en god og gedigen højtlæsning helt alene i stedet for eksempelvis tv og computerspil som underholdning.
Alle apps kan købes i Apples App Store eller via iTunes. Det er typisk ordbøger, opslagsbøger og børnebøger, der dominerer i den danske bogkategori hos App Store.

Forlag hos App Store

Flere af de største danske forlag er udgivere på App Store og har overført klassikere som Cirkeline, Palle alene i verden og selv H.C. Andersen til de nye medier. Der er tyngde bag produktionen fra de store forlag, så deres apps er af høj kvalitet.
Perpleks Publishing er et nystartet forlag, men med et stærkt hold af blandt andet softwareudviklere, oversættere og illustratorer, der alle tror på strategien og lægger kræfter i at bygge op fra bunden. Ved netop ikke at have klassikere at udgive er Perpleks Publishing det første danske forlag, der reelt har tænkt helt nyt i forhold til at udnytte teknologien.

Teknologi indtænkt

Der er flere måder at indtænke de teknologiske muligheder – primært interaktivitet. I mange af de meget flotte og gennemførte amerikanske apps er der spil i historien. Perpleks Publishing lægger niveauet et andet sted, da historien er i centrum og ikke skal ‘forstyrres’ for meget. Her bliver interaktiviteten brugt til at give fortællingerne en ekstra dimension.
Hvordan, mediet bliver brugt, er forskelligt. I den første appstory fra forlaget, Tre små trolde, spiller lydsiden en stor rolle, fordi den bliver brugt til at lære børn og forældre en sang. I den næste appstory, Alt Bli’r Godt Igen, kan børnene vælge tre forskellige slutninger halvvejs i historien ved at trykke på skærmen.
I de fremtidige fortællinger er interaktiviteten også indtænkt:

• I historien Nyfødt kan læseren/lytteren vælge, om historien skal handle om en pige eller en dreng, via knapper på forsiden.
• I første appstory i serien om Den lille lufthavn bliver det muligt at vælge at høre historien fra forskellige figurers perspektiv.
• I historien om Drengen der fik en ringklokke som kæledyr bliver der masser af lyde og larm ved tryk på skærmen.

Kun fantasien sætter grænser for, hvordan de interaktive muligheder kan give historierne yderligere liv. Som forfatter kan du altså få lov at tænke anderledes og kreativt, for rigtig meget kan lade sig gøre elekronisk. Du kan give din læser/lytter en ekstra oplevelse.

For børn OG voksne

Appstories er ikke kun for børn. De kan sagtens være for voksne også – især hvis billedsiden har en væsentlig funktion. Et eksempel fra Perpleks Publishing er historien Mom To Be, der er skrevet til gravide. Her bliver historien om graviditeten fortalt på rim akkompagneret af unikke, håndtegnede illustrationer, der er skabt til voksne kvinder.
Der er masser af muligheder for historier til voksne. Det er dog mest oplagt, hvis tekstomfanget er begrænset, da formatet er småt og ikke egnet til teksttunge fortællinger.
Perpleks Publishing er åben for idéer til voksenfortællinger som fx korte noveller eller digte, men satser ellers i første omgang på børn, da selve mediet er som skabt til dem. En iPad kan børn for eksempel helt intuitivt bruge fra de er cirka halvandet år.

Forfatter hos Perpleks Publishing

I praksis fungerer Perpleks Publishing som et helt almindeligt forlag. Hvis du har en historie på hjerte eller bare en idé, er du meget velkommen til at henvende dig. Du kan komme sammen med en illustrator, som du kender og ved kan få dine idéer til at blive til virkelighed, eller du kan komme uden. Så hjælper forlaget dig med at finde det rigtige match.
Uanset hvad er det en god idé at tænke i billeder, når du skriver historien. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad skal billedet til denne tekst vise? – for hver eneste side, du skriver. Det tvinger dig til velfungerende historiefortællinger, der passer til mediet. Og det gør det lettere for illustratoren at forstå dine hensigter.
Vigtigst er, at du som forfatter tænker i en helt klar målgruppe – hvad er dit budskab, og hvem er det til? Hvis du er i tvivl, kan du kontakte mig og vende redaktionelle tanker og idéer, så du ikke risikerer at spilde din tid.

Investering i fremtiden

Ingen ved endnu, hvordan markedet for appstories vil udvikle sig. Der bliver udgivet et hav af apps og ‘book’-apps eller appsstories. Hvem der bliver de populæreste er endnu uvist, ligesom hele den globale markedsudvikling er.
Perpleks Publishing tror på sin strategi om at være autentisk, interaktiv og international – men endnu overstiger investeringerne indtjeningen. Sådan er det at starte op på noget nyt, selv om troen på succes er stor. Som forfatter skal du på nuværende tidspunkt mere satse på appstories af nysgerrighed end af forventninger til høj indtjening. Den kommer forhåbentlig med tiden – indtil da er din tid og dine fortællinger en investering.
Hver af de kreative indholdsleverandører – forfatter, illustrator og en eventuel komponist – får royalty på 10 %. I praksis er det 6 %, da Apple tager cirka 40 % af salget. For hvert land stiger muligheden for indtjening selvsagt, fordi der er flere potentielle købere.
Alle udgifter til projektstyring, oversættelser, speak og ikke mindst til den tekniske udvikling af selve app’en bærer Perpleks Publishing, ligesom forlaget står for PR og markedsføring.

Fremtidens forlag?

Selv om Perpleks Publishing i første omgang primært satser på appstories, ønsker forlaget også at gå ‘den anden vej’ og med tiden udgive udvalgte historier som trykte bøger. Her er de første erfaringer gjort med iværksætterbogen Fri og Rig – inspiration til iværksætteri, der er noget helt andet end appstories til børn.
Hvis du har fortællinger, du gerne vil have udgivet, og er nysgerrig på fremtidens medier, så kontakt Perpleks Publishing. Læs mere og find os på perpleks.dk. Alle appstories kan købes i iTunes eller i App Store – søg på ‘Perpleks’.

Noveller – 10’ernes moderne genre

Novelleforlaget er et forlag, som udelukkende fokuserer på noveller. Vores målsætning er at give novellerne en renæssance. Det er sagt mange gange før, men indtil videre har vi sat strøm og lyd til dem, pakket dem ind i et nyt årti med alle nettets fordele.
Og som det sidste skud på stammen har vi indgået et samarbejde med forhandlerne af den første danske e-bogslæser. Så nu bliver det endnu lettere at tage novellen med i det moderne liv.
Vi mener, at novellen er som skabt til en tid, hvor alle vil have kvalitet i en sparsom tid. Novellen er en fantastisk genre, fordi den korte form giver os alt det bedste. Det er historien på et sølvfad for den kræsne læser.
Med en novelle er forfatteren tvunget til at være hundrede procent skarp på sin historie og hvert et ord skal afvejes for at blive en del af den kompakte historie.

Når historier klikker

For at vurdere om novellerne er serveret på et sølvfad, er der en meget fin balance mellem den gode historie og det gode sprog. Ingen af delene vil vi gå på kompromis med.
Det lyder måske meget simpelt, men det er faktisk tit de overvejelser vi står over for, når vi holder redaktionsmøder for at finde nye noveller. Nogle har virkelig noget på hjerte, men har ikke helt sproget til at levere historien, nogle leger rigtig meget med sproget, men taber fokus på at få læseren med.
Og ind i mellem dette lander det, vi kalder historier der klikker.

Den gode historie

Der findes naturligvis ingen opskrift på, hvad der udgør den gode historie. Det er meget lettere at sige, hvad den ikke er.
Det er fx ikke interessant at høre historier med de samme helte og skurke, som vi har oplevet før. Det er ikke interessant, når heltens mål står klart fra starten, og vi så blot skal følge med hovedpersonen hen til målet. Dette oplever vi i en del af de noveller, vi modtager.
Hvis jeg skal forsøge at komme det nærmere, så er det interessant, når man dykker ind i et univers, hvor man nysgerrigt følger med i historien og drives af et begær for at vide mere.
Sproget gør læsningen behagelig, og man oplever måske, at den sproglige horisont udvides. Det gør ikke noget, at man ikke er fuldt oplyst, så længe man som læser bliver beriget af at læse novellen til ende. Også selv om pointen først siver ind efter anden læsning – eller måske netop der.
Noveller der lykkes er ofte noveller, hvor forfatteren er rigtig godt inde i sine personer og sit miljø. Disse forfattere bruger ganske få ord til at sætte scenen og ved præcist, hvad der skal ske.
Novellen er altså langt mere end blot en kort historie. Vi har hørt flere novellister fortælle, at der i enhver novelle ligger potentiale gemt til en hel roman – vi får den bare ikke.
Det er sådan det opleves, når en novelle klikker.

Sproget som giver historien ben at gå på

Når en novelle ikke lykkes, så kan det være sproget, som står i vejen for historien. Sproget gør måske for meget opmærksom på sig selv.
Men sproget kan også forfladige historien med ensartede sætningskonstruktioner, forudsigelige og gentagende beskrivelser og måske decideret sjusket og forkert ordbrug.
Når vi som læsere skal tro på historien, så giver det sig selv, at det ikke fungerer.
Skal vi gå niveauet videre, så skal sproget også fungere troværdigt og konsistent i sammenhæng med fortællerstemmen og personskildringerne.
Hvis fortællerstemmen er tæt på hovedpersonen, og denne er et meget dedikeret naturmenneske, så nytter det ikke noget med en tilfældig skildring af hovedpersonens vandringstur. Er fortællerstemmen derimod alvidende og blot beskriver vores naturven som en blandt mange, så kan det gøres helt overordnet.
Har hovedpersonen fluer i hovedet og er midt i mange svære valg, så kan det være helt i orden, at vi som læsere, trækkes lidt i den ene retning og lidt i den anden.
Bare vi fornemmer, at forfatteren ved, hvad han eller hun gør.
Med andre ord: Det hele afhænger af, hvad forfatteren vil fortælle med historien. Der skal være sammenhæng mellem hvem og hvad man som forfatter vælger at beskrive, med hvilken fortællervinkel og alt i alt med hvilket sprog.
Det er med andre ord historien, der i sin helhed skal virke overbevisende.

At være forfatter hos Novelleforlaget.dk

Noveller til Novelleforlaget sendes via e-mail. Vi screener noveller og finder ud af, hvilke noveller vi ser potentiale i. De noveller, som kommer med på redaktionsmøder, bliver læst af mindst 3 personer.
Mange noveller får nogle redaktionelle ord med på vejen, og forfatteren bliver bedt om at redigere i novellen. Vi giver som regel kun respons, hvis vi vurderer, at novellen har et potentiale hos os.
Men har vi i redaktionen været meget ind over en novelle, og har gode råd lige på tungen, så bruger vi også gerne lidt tid foran tastaturet til at give nogle gode råd til, hvordan forfatteren vil kunne opnå bedre resultater.
Der bliver læst korrektur, og rettelserne bliver sendt til godkendelse hos forfatteren. Derefter gøres novellen klar til publicering. Først skrives dog en præsentation, ligesom vi også skal have et billede.
Selv om vejen kan synes kort, når nu man har e-mail, så kan der alligevel gå nogle uger – ja såmænd måneder, fra man har sendt ind, til novellen er på hjemmesiden.
Som forfatter bliver man aflønnet med et engangshonorar og aflønning pr. solgt novelle. Hvis du er interesseret i at blive forfatter, kan vores informationsark rekvireres på kd.tegalrofellevon@ofni – eller du kan læse mere på hjemmesiden.

Dine Tankestreger er også velkomne

Det er muligt at indsende et bidrag til vores blog. Blogindlæggene bliver lagt på af os og kan sendes til kd.tegalrofellevon@ofni. Vi vil vælge blandt indlæggene og lægge vægt på, at de bidrager til en spændende debat og vidensudveksling om litteratur.
Indlæggene giver ikke honorar. Det er også muligt at følge med i forlagets aktiviteter på Facebook – og her er der plads til ris og ros. Her skriver vi om stort og småt – fx vores nye samarbejde med en boghandler, men også for at gå i dialog om de mest rammende emneord på de enkelte noveller.
Vi ønsker at være et forlag, der er i dialog – og du er mere end velkommen!

Fakta om Novelleforlaget.dk

Forlaget er startet af Vivian Lee Chrom og Anne Zenon. Hjemmesiden gik i luften april 2009. Der har været 30.000 besøgende på hjemmesiden og 350 registrerede købere.
Der er i skrivende stund (2010) 31 noveller. 5 er klassikere, 6 er for børn/unge. De fleste forfattere har 1 novelle på hjemmesiden, enkelte har 2.
Forlaget sælger fortrinsvis via hjemmesiden. Fra februar 2010 kan man også købe novellerne via Boghandleren på Godthåbsvej – som gerne hjælper kunderne med at købe novellerne til en ny dansk e-bogslæser.
Den nye e-bogslæser, som nævnes i artiklen, hedder Beebook Neo og bliver vist frem d. 17. marts, hvor Novelleforlaget holder e-bogsdag i Byggeriets hus.
Forlaget kan besøges på www.novelleforlaget.dk.

Danmarks første forlag 2.0 – søger forfattere!

Det har længe ligget i kortene, at noget nyt måtte ske i forlagsbranchen. E-bøger, ny teknologi og sociale medier har skabt et stadig større behov for forandring og nytænkning. Det odenseanske forlag ViraBooks har taget konsekvensen og gentænkt hele forlagstanken fra A-Z.
Egentlig havde jeg aldrig troet, jeg skulle blive forlægger. Ordene kommer fra indehaveren af ViraBooks, Dan Johannesson, der til næste år kan kalde sig cand.mag. i medievidenskab.
Men efter selv at have rendt forlagene på dørene for at få udgivet min kommende debutroman Virkeligheden Bag Virkeligheden – Glasplaneten stod det klart for mig, at gode muligheder i forhold til de nye medier og selve måden at tænke bogudgivelse ikke altid udnyttes optimalt. Jeg besluttede derfor at bruge min baggrund inden for research og sociale medier til at undersøge, hvordan man kan drive forlagsvirksomhed på en måde, hvor de nye teknologier og bogformater bruges kreativt til at styrke virksomheden.

Forlag version 2.0

Resultatet blev et forlag, hvor der er plads til både såkaldt smalle udgivelser, som typisk vil udkomme i det mindre omkostningstunge e-bogsformat, såvel som bøger med en bredere appel, der normalt vil blive udgivet både som traditionel bog, e-bog og e-lydbog.

Herudover arbejder forlaget målrettet med at bruge sociale medier til at skabe mere dialog imellem boglæsere, forfattere og forlag. Forlagets website www.virabooks.dk har derfor tilknyttet kompetente bloggere, som skriver om alt fra boganmeldelser til artikler med tips og tricks til nye og vordende forfattere. På samme måde opfordres forlagets kommende forfattere til at oprette deres egen blog, hvor fans af deres værker kan følge forfatterens tanker og nyheder fra sidelinjen.
For mig handler det ikke kun om at sælge bøger, men også om at fastholde bogens position som et medie, der både kan inspirere, underholde og præsentere nye tanker i dybden, siger Dan Johannesson.
Kogebøger og kendte menneskers biografier kan være gode og underholdende, men i en flimrende, medievirkelighed som den, vi aktuelt lever i, er der brug for forfattere og forlag, som tør fortælle nogle anderledes historier om den verden, vi lever i. Med denne forretningsmodel kan vi tage flere chancer end de traditionelle forlag, og det betyder, at nye stemmer, der bryder med det gamle kor, også kan komme til orde. Og det er en udvikling, jeg er glad for at kunne bidrage til.

Forfattere søges!

ViraBooks søger aktuelt nye forfattere, der brænder for at skrive bøger inden for en eller flere af nedenstående kategorier/genrer:
Skønlitteratur: Science fiction, fantasy, adventure, horror, spænding, spiritualitet. Genremix/hybrider inden for nævnte felter er også velkomne.
Samfunds-/faglitteratur: Politik & verdensorden, bevidsthedsforskning, holisme, selvudvikling, spiritualitet, coaching, medier og samfund, medielogik, massemanipulation.
Opslags- og How To-bøger: Hånd- og e-bøger, som tilbyder undervisning, praktisk anvendelig viden eller enkle kurser inden for et afgrænset emne. F.eks. inden for specifik software, coaching/selvudvikling, kommunikation, eksamensforberedelse, jobsamtale, sex og samliv mv. Forlaget er åben for mange typer af manuskripter i denne kategori, blot de er overskuelige, lette at anvende og helst ikke fylder mere end 30-80 sider.

Vil du prøve lykken?

Har du guldmanuskriptet liggende i skuffen, eller ved du så meget om et emne, at du kan skrue en let anvendelig og overskuelig e-bog sammen, så gå ind på forlagets hjemmeside www.virabooks.dk.
Her kan du læse mere om ViraBooks, uploade dit manuskript til gennemlæsning hos forlaget eller følge med i en af de blogs, som bl.a. undertegnede tilbyder som inspiration til nye og eksisterende forfattere.
Et par tips inden du sender ind: Forlaget modtager kun manuskripter, som er grundigt gennemarbejdede, i forhold til korrektur og idé. For manuskripter inden for kategorien samfunds- og faglitteratur gælder det hertil, at kildekritik, dokumentation, journalistisk metode mv. skal benyttes med stor grundighed for at kunne komme i betragtning til udgivelse.
Det bliver spændende at se, hvad forlagets fremtidige udgivelser vil byde på – og om andre forlag vil følge trop i nytænkningen og stille sig parate til at konvertere til en 2.0-version.

Fuglen på Taget

Forlaget Fuglen på Taget søger forfattere med ekspertviden til udgivelse af bl.a. skønlitteratur med et solidt fagligt fundament. Læs her forlagets egen beretning om, hvad forlaget står for, og hvad forlaget er på udkig efter hos kommende forfattere. Direktør Sally Hansen fortæller:
Fuglen på Taget er et nystartet forlag, der udgiver skønlitteratur, børnebøger, hobbybøger, plakatkunst og faglitteratur i en attraktiv indpakning, fx i form af didaktiske romaner og børnebøger.
Fuglen har en forkærlighed for historiske og humanistiske emner, videnskab, magisk realisme, fantastik, eventyr, myter, kultur, slow living, kreativitet og livsstil.
Vi vil især gerne formidle svært tilgængelig faglig viden på en levende og letforståelig måde. Vi søger derfor efter forfattere, der har en ekspertviden på et akademisk område eller et nicheområde, som de mener, den almindelige befolkning burde få kendskab til, og som kan skrive, så emnet bliver levende og spændende for almindelige mennesker.
Det kan tage form af didaktiske romaner, fx en historisk roman, en børnebog eller en krimi, der sniger faglig viden ind ad bagvejen, mens man bliver godt underholdt, men også andre bogtyper er velkomne, hvis du har en iøjnefaldende idé, der vil sælge netop dit fagområde.
Kernen er at tænke anderledes om faglig formidling og at formidle ud i befolkningen.

Bag om Fuglen på Taget

Elfenbenstårnet er i den akademiske verden et udtryk for den isolering af viden, der foregår på universiteterne. Vi mener, at denne viden kan og bør formidles til et bredere publikum i en mere attraktiv indpakning.
Fuglen på Taget sidder på taget af elfenbenstårnet som et symbol på, at vi vil formidle viden ud af tårnet. Fuglen holder også af litteratur for litteraturens egen skyld og udgiver kvalitetsbøger, der har noget på hjerte og taler til sanserne.
Ud over at være forlagsvirksomhed producerer Fuglen totalentrepriser og enkeltløsninger til museer og kulturinstitutioner.

Send os dit manuskript

Dit produkt skal være færdiggjort så meget som muligt, før du sender os det, medmindre du har en ny og spændende idé til et bogprodukt, der kan færdiggøres i en overskuelig fremtid.
Indsend dit manuskript udprintet, pagineret og uhæftet, ikke på cd eller lignende, og indsend ikke originalmanuskriptet, da vi ikke sender det retur.
Dit manuskript skal være skrevet i en letlæselig type med skriftstørrelse 14, 1 1/2 linjeafstand og bred margin, så der er plads til rettelser. Vedlæg et følgebrev på max 1 side, der forklarer, hvem du er, og hvad din bog handler om.
Husk en e-mailadresse, så sender vi dig en bekræftelse på, at vi har modtaget dit manus, så snart vi får det. Vi tager ikke ansvar for papirer, der går tabt i posten.

Kontakt

Fuglen på Taget
Att.: Redaktionen
Nørrebrogade 26, 1
7100 Vejle
E-mail: kd.tegataapnelguf@ofni
Følg med i Fuglen på Taget på Facebook.