Strukturen i historien og arbejdsprocessen
Få styr på det store materiale til din roman, dispositionen, historiens struktur og få gode tips til romanskrivningens arbejdsproces. Artikler: Styr på romanen 1:3 – Idéen ♦ Styr på romanen 2:3 – Dispositionen ♦ Styr på romanen 3:3 – Udførelsen ♦ Fortællingers strukturer, del 1:2. Treakts-strukturen og aktantmodellen ♦ Fortællingers strukturer, del 2:2. Den cirkulære dramaturgi – eller hvorfor nogle ikke forstår Tarantino. I alt 5 artikler, 35 sider.
Styr på romanen 1:3 – Idéen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Min første roman blev skrevet hurtigt. Eller det, jeg fik skrevet af den, blev skrevet hurtigt. Så døde den ud, for jeg havde skrevet mig ned i et hul, som jeg ikke kunne komme op fra. Dette skete også med den næste roman. Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke fortsætte sådan her. Så ville jeg aldrig få en roman færdig. Jeg måtte finde forfatternes vise sten. Men hvor skulle jeg starte?
Styr på romanen 2:3 – Dispositionen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Dette er anden del af artikelserien om at få styr på din roman ved hjælp af retoriske hjælpemidler. Har du været igennem første del, så vil du på nuværende tidspunkt have en sætning, der fungerer som rettesnor for, hvad du gerne vil med din roman. Derudover har du en masse scener i punktform, som måske/måske ikke står i rigtig rækkefølge. Nu skal du til at få system i arbejdet. Romanen skal disponeres, og du skal gerne, når du kommer ud af dispositions-fasen, have en nogenlunde sikker plan over, hvordan romanen skal se ud med scener og kapitler.
Styr på romanen 3:3 – Udførelsen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Dette er tredje del af artikelserien om at få styr på din roman ved hjælp af retoriske hjælpemidler. Har du været igennem første og anden del, så vil du på nuværende tidspunkt have en sætning og en kapiteloversigt. Sætningen fungerer som en rettesnor for, hvad du gerne vil med din roman, og kapiteloversigten er en slags forsimplet udgave af din roman, som du kan bruge til at få overblik over historien og skriveprocessen. Hvordan kommer du så videre?
Fortællingers struktur, del 1:2. Treakts-strukturen og aktantmodellen. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Hvornår er der egentlig tale om en historie? Hvornår er der tale om noget, der er værd at skrive om og værd at læse om? (Og hvorfor er de to ting ikke nødvendigvis det samme?) Det er faktisk meget simpelt. En historie er en beretning om en konflikt. Digte er ikke historier. Digte er lyrik. Der skal være en konflikt, før der er en historie. Og konflikten skal gerne være nærværende for læseren, før hun gider læse den. Men hvordan får man konflikten frem i sine historier? For nogle forfattere er det let, for andre er det besværligt.
Fortællingers struktur, del 2:2. Den cirkulære dramaturgi – eller hvorfor nogle ikke forstår Tarantino. Af Bjarke Schjødt Larsen.
Det første, vi bliver introduceret for, er en analyse af, hvordan Madonnas sang Like a virgin handler om sex, det næste er en længere udredning af, hvordan den amerikanske stat snyder servitricer for deres drikkepenge. Ikke lige det man forventer af en gangsterfilm, men som Mr. Pink siger: ‘You’re in for a big fuckin’ surprise.’ Det er Resevoir Dogs, det er Tarantino, og det er alt det, vi ikke forventer af en film. Eller en roman for den sags skyld, for det, Tarantino gør, kan lige så vel blive gjort i romanform.
Temaet er en del af Temapakke 2: Plot, spænding og historieopbygning
Find andre spændende temaer her.