Hekse og magi i litteraturen – før og nu

af Bettina Skrubbeltrang
Så længe mennesker har levet sammen, har troen på hekse eksisteret. Det menes, at heksefiguren går helt tilbage til stenalderen. Hekse kunne være enlige kvinder, som samfundet havde svært ved at tolerere. Som enlig kvinde på den tid måtte man ernære sig ved forefaldende arbejde, så at assistere ved sygdom og fødsler var nærliggende. En sådan klog kone, som brugte naturens midler til sygdomsbekæmpelse, var uundværlig i et lille samfund, men kunne også let blive offer for omgivelsernes angst og vrede.
Forestillinger om hekseri findes i de fleste kulturer, fordi det er en måde til at forklare uheld, sygdom, seksuel fristelse, impotens m.m. De stærke, enlige kvinder blev anklaget for at spise børn, at udøve perversiteter og generelt at bringe ulykke og mangel på frugtbarhed.
I dag er fascinationen af heksekunst stigende. Lige fra tegnefilm og månedsblade til små piger og videre over til deciderede ‘hekseringe’, hvor man dyrker de ritualer, traditioner og den viden, som kvinder blev brændt for i 1500-1600-tallet, tilsat moderne tiltag og dyrkelse af feminin skønhed og seksualitet.
Med en skikkelse og en myte så udbredt, er det helt naturligt, at heksen også har en fremtrædende rolle i litteraturen. Vi kender alle eventyrets heks, som en gammel pukkelrygget kone med vorter på næsen, tørklæde om hovedet, en kost i hånden og en kaglende latter. Hun bor i et forhekset hus sammen med en sort kat og en ravn. Eller den smukke, men iskolde kvinde der går efter ungdom, magt og enevælde.
I det følgende har jeg samlet nogle bøger fra vidt forskellige genrer, der omhandler hekse og magi i alle afskygninger.
Brødrene Grimm og folkeeventyret
Folkeeventyrene blev fortalt af omrejsende fortællere. De udviklede og ændrede sig efterhånden, som de blev genfortalt. Man ved ikke, hvornår disse eventyr opstod, eller hvem der forfattede dem.
Der var helt bestemte regler for et folkeeventyr, for så var de lettere at huske. Eventyrene begynder med Der var engang… og slutter lykkeligt. Der bruges bestemte ord, vendinger og magi, og tallene 3, 6 og 9 bruges ofte. Personerne er fladt beskrevet og er enten gode eller onde. De handler om overgangsriter; fra barn til voksen, drifternes samt tilfældighedernes vold og kommer med pædagogiske advarsler.
I 1800-tallet samlede de tyske brødrene Grimm folkeeventyrene og skrev dem ned for første gang. De udkom på dansk i 1821. Heksen møder vi bl.a. i Tornerose, Hans og Grethe og Snehvide.
Hans og Grethe er fortællingen om en fattig brændehugger-familie, som er ved at dø af sult. Moderen får overtalt faderen til at føre de to børn ud i skoven, så de kan blive ædt af de vilde dyr. Børnene finder til faderens glæde hjem igen. Men snart er situationen kritisk igen, og børnene bliver endnu engang ført ud i skoven og overladt til deres egen skæbne. Denne gang kan de ikke finde hjem og kommer dybere ind i skoven.
Her støder de på et lille hus, som er lavet af brød, pandekager og sukkerstads. Da børnene løber hen og begynder at spise af herlighederne, går døren op og en gammel kone kommer ud. Hun er venlig og inviterer dem indenfor, men snart viser det sig, at børnene er havnet hos en fæl heks.
Hun sætter Hans i et bur for at fede ham op, så hun kan æde ham, og Grethe bliver sat til at lave husligt arbejde. Men det lykkes Grethe at skubbe den gamle ind i en varm ovn, hvor hun brænder op i flammerne under hyl og skrig.
Grimms eventyr er en samling af 217 eventyr, som med rette har fået betegnelsen verdens mest berømte og indflydelsesrige eventyrsamling. Alle eventyrene indeholder den tidligere nævnte opbygning og magi og hekseri i én eller anden form.
H.C. Andersen og kunsteventyret
Ud af folkeeventyrets tradition voksede kunsteventyret, hvor forfatter og årstal er kendt. Der er ikke en bestemt opbygning, personbeskrivelserne er mere fyldestgørende, og alt kan ske. F.eks. kan dyr og ting tale. H.C. Andersen er den mest kendte og mest produktive forfatter inden for kunsteventyret.
Hans første eventyr er meget præget af folkeeventyret, og de hekse, man møder her, er den gamle, ækle kone med blåternet forklæde og krogede hænder. Den type heks møder vi bl.a. i Fyrtøjet fra 1835. Senere ændrer heksetyperne sig og bliver mere forskellige som f.eks. Havheksen i Den lille havfrue, Snedronningen, dronningen i De vilde svaner og mosekonen i Lygtemændene.
Fyrtøjet handler om en soldat, som kommer marcherende hen ad landevejen. På sin vej møder han en gammel heks som er så ækel, at hendes underlæbe hænger hende langt nede på brystet. Hun beder ham hente et fyrtøj, som ligger gemt i et hult træ. I det hule træ er tre kamre. I hvert kammer er der en kiste, som indeholder henholdsvis kobbermønter, sølvmønter og guldmønter. Hver kiste bliver desuden bevogtet af en hund, med henholdsvis øjne så store som tekopper, møllehjul og rundetårn.
Soldaten fylder sine lommer med guldmønter, og bliver hejst op af træet med fyrtøjet i hånden. Han spørger heksen, hvad hun skal bruge fyrtøjet til, men da hun ikke vil ud med sproget, hugger soldaten hovedet af hende.
Soldaten får hurtigt brugt alle pengene, og en mørk og kold aften, kommer han i tanke om fyrtøjet. Idet han slår ild, springer hunden med øjne så store som tekopper frem, og siger: Hvad befaler min herre? Soldaten beder hunden skaffe ham nogle penge, og det gør den så. Senere får soldaten den idé, at han vil have prinsessen at se. Hans gentagne ønsker om at se prinsessen får ham til sidst sat i fængsel. Den dag han skal hænges, beder han om lov til at ryge en pibe for sidste gang med hjælp af sit fyrtøj.
Da han får piben overrakt, slår han ild tre gange, og alle tre hunde træder frem. Da beder soldaten dem om at slå kongen, dronningen og alle deres soldater ihjel, og det gør de. Soldaten bliver kronet til konge, og han får prinsessen til kone.
H.C. Andersens Samlede Eventyr og Historier indeholder 156 tekster i kronologisk rækkefølge. Der er alle de meget populære eventyr, men jeg kan kun anbefale også at læse de mindre kendte historier, da hans produktion er meget nuanceret. Både Grimms og H.C. Andersens samlinger bør stå i ethvert hjem, og ikke kun på børneværelset, da de er universelle og tidløse i tematikken. Det er muligt at læse eventyrene blot som spændende og (u)hyggelige historier.
Men jeg kan også anbefale at nærlæse dem og skrælle nogle lag af, så samtidens morale og hensigt med eventyrene blotlægges. Det er også derfor, jeg finder, at eventyrene fra begge kategorier, bevarer deres spænding og mystik selv efter mange genlæsninger. De opleves forskelligt, alt efter hvor i livet læseren befinder sig. De udvikler sig så at sige sammen med læseren.
Rosen og stjernen, af Elisabet Holst
Denne historiske roman om adelskvinden Karen Gyldenstjerne er bygget op over en virkelig kvinde, som blev anklaget for hekseri. Den er dog mere fiktion end biografi, da der findes meget lidt kildemateriale om hende. Der findes kun lidt autentisk stof om den hekseproces, hun blev involveret i, og nogle få øvrige data. På baggrund af det er romanen bygget op til en fængslende fortælling om en kvindes skæbne.
Vi følger hende fra barndommen på en fynsk herregård og ind i ægteskabet med den adelige enkemand Holger Rosenkrantz, hvor hun får et liv ved hoffet blandt adelige. Karen er en stærk og selvstændig kvinde. Foruden at være krævende og temperamentsfuld er hun også synsk og kyndig udi urter og behandling af sygdom. Hun bruger gerne sine evner til at behandle jævne folk såvel som de adelige, hun omgås.
Efter 10 års ægteskab dør Holger. På trods af sin store sorg påtager hun sig rollen som familiens overhoved og får formuen til at vokse. Karen indleder et forhold til en ugift mand, hvilket er helt uhørt i renæssancens Danmark, men hun tror sig usårlig pga. sine forbindelser til hoffet.
Da jagten på hekse går ind, kommer Karen under anklage som den første adelige kvinde for hendes virke som klog kone, hendes forhold til elskeren og evnen til at øge sin formue. Det er en spændende roman i et letlæst sprog, som også indeholder ord og vendinger fra renæssancen. Derudover er der breve, sange, digte og lege beskrevet, så man får et godt indblik i datidens adel.
Jomfru Fanny, af Bodil Steensen-Leth
Bodil Steensen-Leth har her skrevet en perle af en romanbiografi. Hun har taget et stykke af Danmarks historie, som i sig selv er spændende læsning, og samtidig har hun trukket en virkelig kvindeskæbne frem og fortalt historien, som den sandsynligvis har udspillet sig, med en indføling og en varme, så læseren ikke kan gå uberørt videre.
Fanny levede fra 1805-1881 og var datter af Christian den Ottende og hans dronning Charlotte Frederikke af Mecklenburg. Hun bliver undfanget før brylluppet og straks efter fødslen fjernet og anbragt i Aabenraa sammen med en tysk kvinde, som har fået til opgave at opdrage hende. Hun bliver døbt Franziska Caroline Eliesen Enger og står opført i kirkebøgerne som uægteskabelig datter af Christine Heise og skovridder Enger.
Jomfru Fanny, som man kalder hende, vokser op i et fattigt hus i Persillegade i Aabenraa, hvor hun og moderen bliver betragtet som anderledes. De har ikke nogen social omgangskreds. Som 23-årig får Fanny de første syner. Hun forudser det sønderjydske grænselands skæbne og kan i detaljer beskrive de enkelte slag. Denne evne gør, at hun lever et ensomt liv, fordi folk er bange for hende og mener, hun er en heks.
I perioder er hun udsat for direkte had, når hun fortæller om Dannevirkes fald; modsat bliver hun også hyldet, når hun giver danskerne håb. Hun får ofte ret i sine forudsigelser. Hun har også syner om Anden Verdenskrig, og dette har så stærkt et tag i befolkningen, at hun bliver forbudt af censuren i 1938 – 57 år efter sin død. Det er tankevækkende, at hun få årtier tidligere sikkert ville have været offer for hekseprocessen.
Denne lille bog er hurtigt læst, men den er ikke hurtigt fordøjet. Efter mødet med Fanny kan man ikke rigtigt ryste hende af sig. Man får en god beskrivelse af samtidens Danmark i grænselandet, som ansporer til at læse videre i historiebøgerne, og samtidig får man denne lille stærke kvinde ind under huden. Jeg kan kun anbefale bogen på det varmeste.
Den ottende datter, af Terry Pratchett
Dette er en fantasyroman, som handler om pigen Eskarina. Ved en fejltagelse overtager hun troldmanden Magnus Magers magiske evner, da han dør. Den gamle landsbyheks, Bedste Vejrlig, tager sig af hende. Og da det står klart, at de ikke kan skjule pigens magiske evner, må de begive sig ud på en rejse for at finde Det Usete Universitet for Troldmænd og Høj Magi. På rejsen bliver de væk fra hinanden. Eskarina må klare sig selv, og Bedste viser sig ikke at være så provinsiel en heks endda. På rejsen kommer de ud for magisk redelighed og sure hekse, som ikke er de sjoveste modstandere.
Da de ankommer, viser det sig, at piger ikke bare bliver lukket ind, da man(d) i den branche ikke er vant til kvinder. Dette giver bogen et sjovt twist og et indblik i, at kønnenes kamp åbenbart også foregår i den magiske verden.
Det er en spændende fortælling. Universet og karaktererne er troværdige på trods af de lidt tegneserieagtige person- og stednavne. Den kan anbefales til, og læses af, både større børn og voksne med hang til fantasygenren.
Løven, heksen og garderobeskabet – 2. bind i Narnia-fortællingerne, af C.S. Lewis
Fantasyserien er i 7 bind, og den hvide heks Jadis har en af hovedrollerne. Hun er smuk, men uendeligt ond og magtbegærlig. Hun har indført evig vinter i eventyrlandet Narnia og regerer nådesløst.
Fire søskende, Peter, Susan, Edmund og Lucy, får adgang til Narnia gennem et magisk garderobeskab, hvor de kæmper mod Jadis sammen med løven Aslan. Men én af dem lader sig forføre og ender som forræder. Det er den klassiske kamp mellem det gode og det onde. C.S. Lewis har formået at skabe et på samme tid eventyrligt og troværdigt univers. Som læser er man virkelig til stede i Narnia og føler med landets skæbner og holder vejret, når ondskaben ser ud til at ville sejre.
Som for de fire søskende bliver det også læserens højeste ønske at komme tilbage igen og igen. Bøgerne hører i dag til blandt klassikerne og kan varmt anbefales til både børn og voksne.
Harry Potter-serien, af J.K. Rowling
En nyere fantasyserie på 7 bind, som allerede er blevet en klassisker blandt børn og voksne. Historien handler om drengen Harry Potter. Han er forældreløs og bor hos sin tante, onkel og fætter under mildest talt dårlige forhold. En dag får han besked om, at hans forældre var heks og troldmand, og derfor er han også renblodet troldmand og skal starte på den magiske skole Hogwarts, som er befolket med hekse og magikere.
I den magiske verden er der en kamp mellem den onde Lord Voldemort og de gode magikere. Harry er udvalgt til at bekæmpe Voldemort og hans tilhængere, hvilket sker på en mere og mere dramatisk måde, efterhånden som serien skrider frem.
Jeg synes, at de tre første bind er de bedste. Her fører forfatteren læseren ind i det magiske univers på en genial måde. Vi bliver oplært sammen med de tre aspiranter for hvem alt dette er lige så nyt, som det er for læseren. Universet er gennemført og troværdigt helt ned i detaljen, og det er en fornøjelse at følge Harrys tilgang til den magiske verden.
Fra bind 4 og frem ændres stilen og bliver mere dramatisk, hvilket gør, at serien næsten kan deles op i to; bind 1-3 og bind 4-7. For min skyld kan de tre første bind godt stå alene, da det fornøjelige for mig var at blive ført ind i denne ukendte parallelverden.
Chokolade-bøgerne, af Joanne Harris
Hvis du var vild med filmen Chocolat med Juliette Binoche og Johnny Depp, så kan du godt glæde dig til at læse bogen.Filmen er ændret på centrale punkter, som Joanne Harris dog gav tilladelse til, men som jeg synes gør historien væsentlig anderledes. Bl.a. er den rykket tidsmæssigt tilbage til 1950’erne, hvor bogen foregår i slutningen af 1990’erne.
Bogens præst er i filmen lavet om til en borgmester, da filmselskabet ikke ønskede at støde den katolske befolkning, og flere andre små detaljer er ændret – ikke noget der gør noget for filmen, men som læser af bogen, er det lidt ærgerligt ikke at få den rigtige historie på film også.
Bogens magiske undertoner virker stærkere på mig, når historien er nutidig og foregår i et realistisk og kendt miljø.
Chokolade
Vianne Rocher og hendes datter Anouk føres af Nordenvinden til den katolske landsby Lansquenet i Frankrig. Byens beboere holdes i stramme tøjler af præsten, som ikke tolererer synd. Han ser straks skævt til den enlige mor, og da Vianne åbner et chokolaterie midt i fasten, anser han hende for at være en diabolsk fristerinde. Han sætter en indædt kamp i gang for at lukke butikken og jage Vianne ud af byen. Men hun lader sig ikke skræmme og nægter at underordne sig de sociale regler, der ellers styrer byen. Hun får hurtigt venner blandt byens borgere og de tilsejlende flodfolk, som finder et åndehul i Viannes butik og café. De, der ikke tør komme der åbenlyst, sniger sig ind og køber chokolade i smug.
Der er en aura af mystik omkring Vianne og hendes gamle aztekiske chokoladeritualer, hendes sans for hekseri og Anouks usynlige totemdyr, den lille grå kanin Pantoufle. Vianne har en evne til at se, præcis hvilken type chokolade de forskellige kunder bedst kan lide, hvem de er, og hvilke problemer de slås med. Da hun planlægger en chokoladefestival i påsken, tager den desperate præst det som en direkte udfordring, og alting spidser til.
Bogen er skrevet i dagbogsform og temaet er, hvordan udefrakommende bliver modtaget i små samfund. Den er fuld af lækre beskrivelser af tilblivelsen af chokolade. Som læser kan man dufte, smage og føle chokoladen i munden, så hjertet banker. Der er også franske ord i teksten, hvilket giver en dejlig autentisk fransk stemning.
Chokoladeheksen
Vi møder Vianne Rocher og datteren Anouk fem år efter, vi forlod dem i Lansquenet. Vianne har fået endnu en datter, Rosette, og hun og børnene bor nu i Paris, hvor hun bestyrer en lille chokoladebutik på Montmartre. Vianne gør, hvad hun kan for at beskytte børnene og sig selv mod fortiden, så hun har opgivet sin store kærlighed Roux, dyrker ikke længere de okkulte traditioner og laver ikke sin egen chokolade.
De har skiftet navne og lever et anonymt liv, hvor de ikke skiller sig ud fra mængden, og hun overvejer at indgå ægteskab med entreprenøren Thierry for at få tryghed. Det er dog ikke helt nemt at undertrykke børnenes spirende evner for magi eller deres totemdyr, som spiller afgørende roller. Anouk savner deres gamle måde at leve på og bliver forført af den fascinerende Zozie de l’Alba, der minder om en ung Vianne.
Zozie får manipuleret sig ind i den lille familie med magiske håndtegn og beregning. Hendes speciale er, med lige dele magi og rå afstumpethed, at overtage andres liv og identitet. Vianne bliver tvunget til at tage sine magiske kræfter i brug igen for at stoppe Zozies skjulte dagsorden og Nordenvindens kraft.
I løbet af historien hører man om Viannes fortid og de sidste fem år bliver rullet op, så det langsomt giver mening, at Vianne vil være almindelig og gemme sig i mængden.
Bogen er skrevet i dagbogsform og synsvinklen skifter mellem Vianne, Anouk og Zozie, hvilket fungerer godt med fine overgange, hvor hver person har sit eget symbol, der indikerer, hvem fortælleren nu er. Temaet belyser det at være anderledes, og det magiske univers er troværdigt. Igen løber tænderne i vand over alle chokolade-beskrivelserne.
Begge chokolade-bøgerne er spændende læsning. Joanne Harris formår at få den franske stemning frem samtidig med, at hun gør temaerne universelle. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange Vianne’r og Zozie’r, der mon går rundt iblandt os og lever helt almindelige liv på overfladen og kaster håndtegn i det skjulte?