Engelsk fantasy

af Lærke Najbjerg
Jeg har valgt at lave denne samling, da der er mange gode historier, danske læsere går glip af, fordi bøgerne ikke er oversat til dansk. Min egen personlige favoritgenre er fantasy, enten af den ene eller den anden slags (dvs. f.eks. dark fantasy, science fantasy og urban fantasy), deraf den valgte titel. Alle de bøger, jeg vil anmelde, er bøger jeg har læst på engelsk. Bøger, der på tidspunktet for skrivningen af mine anmeldelser er oversat til dansk, nævner jeg den danske titel på.
For mig startede det hele med Harry Potter. Jeg ville ikke nøjes med en oversættelse. Jeg ville læse originalen. Da jeg var 15, købte jeg de fem første Harry Potter-bøger på engelsk. Jeg sad med den danske version ved siden af og var derved sikker på at få hele forståelsen med.
Efter Harry Potter fulgte andre engelske bøger, stadig bøger jeg havde på dansk, så jeg havde en livline, hvis jeg skulle miste overblikket, når jeg læste. Nu, fem år senere, køber jeg gerne engelske bøger uden at have læst dem på dansk først. Nogle gange findes der slet ikke en dansk oversættelse, og jeg er blevet så glad for mine engelske bøger, at jeg hellere vil læse dem end en dansk bog. Det er ikke så vigtigt mere, at jeg forstår hvert ord jeg læser, blot jeg forstår det væsentligste.
Jer, der kan lide fantasy, vil jeg anbefale at læse følgende bøger:
His Dark Materials, af Philip Pullman

His Dark Materials – Northern Lights, er centreret om den unge pige Lyra. Lyras verden, som ligner vores både med hensyn til geografien og monumenter, adskiller sig dog fra vores på et punkt: Alle i Lyras verden har en Dæmon, hvilket er en sjæl, der har form af et dyr, og som altid følger personen. I historien følger vi Lyra og hendes Dæmon på jagt efter deres forsvundne ven. Med sig har Lyra et gyldent kompas, der er meget sjældent, og som kun hun kan bruge fuldt ud. Med det kan hun se sandheden om alt.
Lyra er kun 12 år gammel og er derfor ikke trådt ind i de voksnes rækker endnu, hvilket viser sig at have stor betydning. Et af trilogiens store mysterier er begrebet Dust, som de voksne er meget hemmelighedsfulde omkring.
I søgen efter vennen rejser de langt mod nord, hvor de møder de mægtige Panserbjørne. Lyras ven er ikke det eneste barn, der er forsvundet, og de finder snart ud af, at en vis mrs. Coulter har frygtelige planer for de bortførte børn. Det viser sig, at mrs. Coulter ikke er den eneste, der har planer med Lyras ven, og uvidende fører Lyra sin ven, lige ind i løvens gab ...
The Subtle Knife introducerer Will, som lever i en anden verden end Lyra. Det er i denne bog, at vi bliver præsenteret for Pullmans multiunivers. Lyra er kommet til Wills verden og aner ikke, hvordan hun skal komme tilbage. Sammen begiver de to sig ud på et eventyr, der fører til, at Will bliver mester over The Subtle Knife. Med den kan han ”skære” en åbning til et parallelt univers.
Men der er andre, der gerne vil have fingre i The Subtle Knife: Der findes kun ét eksemplar af kniven, der med evnen til at skære sig ind til samtlige parallelle verdner og tilbage igen er meget ideel til tyveri og det, der er værre.
I The Amber Spyglass forsætter Will og Lyra deres jagt på mysteriet om Dust. Noget synes at være helt galt med de forskellige verdner, og det har uden tvivl noget med Dust at gøre. Vi føres bl.a. ind i en parallel verden, der repræsenterer himmerige, og Lyra og Will må gøre bekendtskab med De Dødes Verden. Alt kulminerer i et stort slag. Afslutningen er tårevædet.
Jeg var fascineret fra start til slut. Selve ideen om at have sin sjæl i form af dyr ved sin side hele tiden fandt jeg ny og spændende. Det er et billede på, at der er mere i mennesket end kød og blod. Dæmons repræsenterer den del af os, som ingen forskere kan sætte ord på, hvad er.
His Dark Materials er hele vejen igennem en trilogi, der tager udgangspunkt i noget religiøst, især kristendommen, fordi der er engle og en form for Gud i trilogierne. Pullman gør også oprør mod Gud. Som han selv har udtalt sig, så handler hans bog om at dræbe Gud. Der er religiøse sekter, og det er bl.a. disse, der ikke vil have, at børn kender til fænomenet Dust, da de gerne vil have, at de bevarer deres uskyld. Ud over kristendommen har Pullman også taget fat i den græske mytologi i form af underverdenen og floden Styx – floden, som færgemanden Charon ifølge mytologien fragter de døde over.
Da jeg læste bøgerne på engelsk, var noget af det, jeg fandt mest forunderligt, at Philip Pullman har brugt vore bogstaver ”æ” og ”ø”. Panserbjørne er ikke blot den danske oversættelse. Det er selve ordet, Pullman har skrevet. Det samme gælder ordet Dæmon. Det er ikke en dansk oversættelse. På dansk er kaldes de Daemons.
Pullmans multiunivers var en udfordring for min fantasi, hvilken jeg anså for at have været udsat for alt, hvad fantasyforfatterne kunne byde på, men nej. Ikke blot var de forskellige universer så ulig hinanden, at de i sig selv var en udfordring at forestille sig. Indholdet i dem er lige så udfordrende, heriblandt væsner man aldrig har set før. Pullman kombinerer religion med mytologi og virkelighed med fantasi.
His Dark Materials er en fortræffelig trilogi, som kan læses af alle og er et must-read for alle fantasy-elskere.
Ranger’s Apprentice, af John Flanagan

Ranger’s Apprentice-serien handler om den unge Will på 15 år. Han er forældreløs og bor hos Baron Arald sammen med Alyss, Jenny, George og Horace. En gang om året, hvis man er fyldt 15, får man lov at ønske, hvilken kunst man vil oplæres i. Will vil gerne være ridder, men han er hverken høj nok eller muskuløs. Han bliver nægtet adgang til ridderskolen. Til gengæld har rangeren Halt holdt øje med Will og set, at hans færdigheder passer perfekt til en ranger.
Will er bange for rangerne til at begynde med, men han lærer snart, at de historier, man hører om dem, ikke er sande. Will bliver trænet i kunsten at skyde med bue og pil og kaste og kæmpe med rangerknive. Han får sin egen rangerhest, Tug, som bliver en af hans bedste venner.
Serien igennem følger man Wills liv. De første fire bøger omhandler de eventyr, der sker i Wills tid som lærling under Halt. Det samme gælder bog 7. Bog 5, 6, 8 og 9 omhandler Wills liv som uddannet ranger. Igennem serien ser vi også historien fra Horaces synsvinkel. Han og Will bliver rigtig gode venner, og de to redder ofte hinanden.
Handlingen i bøgerne spænder vidt, fx: Uhyrer slippes løs i kongeriget, Araluen, og rangerne lokkes i baghold. Will bliver taget til fange af Skandierne og holdt som træl. Det eneste, han får, er urter, der gør ham afhængig, og han glemmer, hvem han er. Halts hjemland kommer i nød, og Will rejser med ham. Det bliver en jagt, hvor rangerne for første gang møder deres ligemænd, og det får frygtelige konsekvenser.
Igennem serien oplever Will kærlighed, og han bygger nære venskaber med bl.a. Duncans datter, Cassandra. Samtidig har han en evne til at gøre fjender til venner.
Jeg har kun læst de første fem bøger på engelsk, men generelt, og det gælder også de danske, så er de letlæselige bøger og egner sig derfor til de lidt yngre, men selvom jeg er 20, så nyder jeg at læse dem. Som letlæselige bøger er de ideelle, hvis man skal i gang med at læse bøger på engelsk.
Noget af det bedste ved Ranger’s Apprentice er Halt. Han er underholdende, uden at hans karakter virker bevidst om det. Han er en alvorlig person. Han smiler sjældent og griner aldrig, og netop derfor, når han kommer med en kommentar, kan man ikke lade være med at grine af hans kølige væremåde og hans reaktion på tingene.
Derudover elsker jeg, når fantasy foregår i tiden med riddere og bueskytter, især fordi jeg altid har været fascineret af bueskydning. Serien foregår omkring år 643 ifølge vores tidsregning, i et land der kunne ligne det, vi i dag kender som Storbritannien. Serien har alle elementer fra middelalderen; konger, prinsesser, krig, plyndringer, gode og onde baroner, mystik, overtro og spioner, som i dette tilfælde er Rangere.
Noget andet, jeg godt kan lide, er, at der ikke er en helt overdreven mængde fantasy. Der er ikke nogen, der har superkræfter eller kan bruge magi. Der er kun gode færdigheder. I bog 5 og 6 er der lidt magi med, men der findes som regel en naturlig forklaring. Vi befinder os i det klassiske middelaldermiljø, og som folk nu var, er personerne i bøgerne meget overtroiske, så de er meget villige til at tro på magi og overnaturlige hændelser.
Jeg kan anbefale serien til alle, der nyder en god og hyggelig historie med spænding, mod, kærlighed, ondskab og sammensværgelser.
The Inheritance Cycle, af Christopher Paolini

The Inheritance Cycle starter i Eragon, hvor vi lærer drengen af samme navn at kende. Han bor sammen med sin onkel og sin fætter Roran, i Carvahall. Eragon finder et drageæg, der klækker, og den lille drage vælger Eragon som sin rytter. Eragon må flygte sammen med sin drage, Saphira, og Brom, som ved en del om drager og deres ryttere. Brom lærer Eragon magi og kunsten at kæmpe. De rejser tværs over ørkenen, til the Beor Mountains, hvor modstandsgruppen Varden holder til, sammen med dværgene; en modstandsstyrke, der gør oprør mod Galbatorix, den onde konge. Bogen ender med et stort slag, hvor fjendens hær er anført af skyggen Durza.
I Eldest må Eragon drage videre til Ellesméra, elvernes by, for at forsætte sin træning. Her finder Eragon ud af, at der er én drage, Glaedr, og én dragerytter, Oromis, tilbage. Varden drager mod syd for at finde støtte hos kongen af Surda. Endnu et slag truer med at bryde ud, og Eragon og Saphira er nødt til at forlade elverne for at forhindre Vardens udslettelse. Dværgene er kommet for at hjælpe i kampen. Ligeledes har Roran meldt sig. Det ser ud til at gå godt for Varden, men så dukker en ny, ond dragerytter op, og Eragon må kæmpe mod ham alene.
I Brisingr hjælper Eragon Roran med at befri Rorans forlovede, som blev taget til fange i forrige bog, hvorefter han må tage til dværgenes underjordiske byer for at hjælpe dem. Igen mødes han af fare og udfordringer. Dernæst drager han til Ellesméra for at fuldføre træningen, og her opdager han dragernes dybeste hemmelighed.
Noget af det allerbedste ved The Inheritance Cycle er, at Paolini har valgt, at dragerne ikke kan tale, men kan kommunikere gennem tankerne. Paolini har forstået at gøre deres talemåde mere gammel og vis, og den måde de tænker på, er ikke menneskelig, men bygger på deres instinkter.
Noget andet interessant ved serien er den skiftende synsvinkel. Det er ikke sådan, at vi kun får historien fra Eragons vinkel. Roran og Vardens leder fortæller også deres egne historier. Dette gør, at vi ved, hvad der sker flere steder. Vi får tilmed lov til at opleve historien fra Saphiras synsvinkel.
Paolini har selv fundet på mange begreber og væsner. Det gør det spændende at læse bøgerne, fordi det ikke er noget, man har læst om før. Rytterne tæmmer heller ikke dragerne. Det er et venskab, der opstår.
Jeg kan rigtig godt lide personerne i bøgerne, især bipersonen Angela. Hun er noget for sig selv. Hun kan spå om fremtiden, og meget af det bliver til virkelighed. Solembum, the werecat, gør sig bemærket og opfører sig altid mystisk og snakker i gåder. Både Angela og Solembum siger noget til Eragon i bog 1, der viser sig at få stor betydning for ham. Personligt elsker jeg, når der er den slags gåder med, for så kan man selv bryde hovedet med dem og se, om man kan gætte, hvad de skal betyde. På den måde får fortællingen pludselig et større indhold og bliver mere spændende.
Serien er for alle aldre, og den egner sig især for dem, der elsker fantasy med overnaturlige væsner, drager, magi, dværge og elvere, og som er til action og krig. Der er også kærlighed at finde i serien, både den lykkelige og den ulykkelige slags ...
The Host, af Stephenie Meyer

Stephenie Meyers The Host er af en helt anden kaliber end hendes verdensberømte Twilight-saga. Denne roman er en blanding af fantasy og science fiction. Den finder sted på vores planet, Jorden, hvor små souls har overtaget den menneskelige race. Souls bliver opereret ind i mennesket, overtager menneskekroppen og udstøder den person, der før levede i den. Den eneste måde, man kan kende de rigtige mennesker fra dem, der er bosat af souls, er, at sidstnævnte har et ar i nakken, og deres øjne reflekterer lyset, så de får et sølvagtigt skær.
Hovedpersonen er den soul, som bliver indopereret i Melanie. Men Melanie nægter at forsvinde og kæmper imod, alt hvad hun kan, for ikke at blive udslettet. Hun fylder sin soul med minder og stærke følelser om den mand hun elsker, Jared, og sin lillebror, Jamie. Det resulterer i, at den lille soul ikke kan modstå Melanies ønsker og derfor tager ud for at finde Jared, som the soul også er begyndt at få følelser for.
Jared skulle være i bjergene, men de kan ikke finde vej, og snart har de hverken mad eller vand. De er på dødens rand, da de endelig bliver fundet af den gruppe mennesker, der bor i bjergene sammen med Jared.
Det bliver starten på en svær kamp for Melanie og Wanda (the soul). De bliver ikke behandlet særlig pænt, da de er fremmede, og Wanda har overtaget Melanie. Jared hader Wanda og vil ikke have noget med hende at gøre og dermed heller ikke Melanie, som er sønderknust over at være så tæt på og alligevel så langt fra den mand, hun elsker. Efterhånden som tiden går, vænner de andre mennesker sig til Wanda, men så sker det utænkelige; Melanie begynder at forsvinde ...
Jeg var grebet af historien fra start til slut. Det er en fantastisk bog, som virkelig fanger en og giver en stof til eftertanke. Den fortæller, hvordan kærlighed kan få en til at klare alt, og at viljen til at leve har stor indflydelse. Man kan sige, der er tale om et trekantsdrama mellem Wanda, Jared og Melanie, men efterhånden som Wanda får sine egne følelser, i takt med at hun vænner sig til menneskekroppen og livet som menneske, udvikler hun følelser for en anden end Jared, og denne person gengælder kærligheden. Han så endda kærligheden, før Wanda selv gjorde det, men desværre er Wanda fanget i Melanies krop.
Der er ingen tvivl om, at man som læser bliver grebet af den frustration, det fører til. Historien er fortalt i jeg-person fra Wandas synsvinkel, så vi oplever alt gennem Wanda, men samtidig har vi adgang til Melanies tanker, fordi hun også er der. I starten ser de meget forskelligt på tingene, og de hader hinanden, men efterhånden som historien udspiller sig, bliver de mere og mere enige og kommer til at kunne lide hinandens selskab.
Jeg var virkelig overrasket over The Host, fordi den var så anderledes. Jeg har ikke læst noget lignende før. Normalt er science fiction ikke mig, men man kan ikke andet end at elske Wanda. Når man læser bogen, tager man sig selv i at sidde og hade menneskerne for den måde, de behandler hende på.
Jeg kan anbefale bogen til alle fantasy-elskere. Selv uden kærlighedsdramaet er det en god bog, der handler om, hvor svært det er at være fremmed og fanget blandt ”fjenden”, hvor svært det er at danne venskaber, når alle ser personen som noget ondt og virkelig ønsker personen død, og hvordan der er nogle få, der har hjerte nok til at kunne tage sig af – og beskytte – en ”fjende” og få andre til at komme på mere fornuftige tanker.
The Secrets of the Immortal Nicholas Flamel, af Michael Scott

I The Secrets of the Immortal Nicholas Flamel møder vi de 15-årige tvillinger Josh og Sophie. De er to helt almindelige teenagere. Troede de. Det viser sig snart, at alt, hvad de har troet var myter, legender og historier, er virkelighed. Det starter, da dr. John Dee kommer til byen. Han er på udkig efter The Codex, som han skal bruge for at kunne bringe The Dark Elders tilbage til jorden – hvilket vil betyde, at menneskets tid på Jorden vil være forbi.
The Codex er i Nicholas Flamels besiddelse, og under kampen bliver Perenelle, Flamels kone, taget til fange af Dee, som også slipper væk med The Codex. Dog vil han opdage, at han mangler de to sidste sider.
Flamel er overbevist om, at tvillingerne er de legendariske tvillinger, der er omtalt i The Codex. Deres magiske kræfter skal blot vækkes til live. Han fører dem derfor til en Elder (en god en), som kan vække deres kræfter. Hun indvilliger i at gøre dette, men hun når kun at vække Sophies, før de må flygte. Flamel fører dem til The Witch of Endor, som underviser Sophie i luftens magi, samtidig med at hun overfører al sin viden til Sophie. Dee er i hælene på dem og de må flygte – til Paris.
I Paris lærer Sophie ildens magi at kende. Dee får lokket Josh med sig, fordi han også vil have sine kræfter vækket, og han er ikke helt sikker på, at magikeren er så slem, som Flamel siger. Dee fører ham til guden Mars, som vækker Joshs kræfter. Deres videre rejse fører dem til London – hjertet af Dees imperium, hvor det vrimler med hans spioner. Flamel håber at kunne få oplært både Sophie og Josh i vandets magi, men tiden er ved at rinde ud for ham og Perenelle. Uden The Codex kan han ikke lave den eliksir, der giver ham evigt liv, og uden den vil de begge dø, og der vil ikke være nogen til at hjælpe tvillingerne.
Du vil bestemt ikke kede dig, hvis du sætter dig til at læse denne serie. Den er spækket med action hele vejen igennem. Flamel og tvillingerne bliver hele tiden jagtet af Dee, og de må derfor flygte fra sted til sted. Stederne, der beskrives, er dem vi kender fra vores egen verden, og det foregår også her i det enogtyvende århundrede.
Der nævnes mange kendte historiske personer serien igennem, f.eks. Shakespeare, Jeanne d’Arc, Tutankhamon og Niccolò Machiavelli. Derudover kender vi mange andre i persongalleriet fra myter som f.eks. guden Mars, den ægyptiske gudinde Bastet, vampyrer, sfinksen og varulve. Fordi man kender til mange af disse personer, skabninger og steder, bliver serien ekstra interessant.
Scott har skrevet en fantastisk serie, hvor han forbinder virkelighed med overtro. Han fremhæver mange gange, at mennesker simpelt hen ikke tror på magi, og at vi giver alle mulige naturlige forklaringer på det unaturlige. Hans bøger fortæller, hvordan mange historiske katastrofer, såsom brande, jordskælv, vulkanudbrud osv., ikke opstod af naturlige årsager, men i stedet på grund af f.eks. magiske dueller eller en hævngerrig magiker.
Læser man bøgerne, får man en masse historisk viden med sig, og det er bestemt ikke kedelig undervisning. Desuden er der skiftende synsvinkel. Vi hører tvillingernes historie fra Flamel og tvillingernes side, og så hører vi den fra Dees side. Dernæst hører vi Perenelles historie igennem hende selv og igennem Machiavelli.
Jeg vil anbefale serien til alle fantasy-elskere, uanset alder og køn. Den er actionfyldt og indeholder humor og mindeværdige personer. Hvis man godt kan lide fantasy og reality blandet sammen, så er bøgerne et must at læse. De er faktisk et must uanset hvad, da der er så mange gode elementer i dem; myter, magi, guder, mennesker, profetier, udødelighed, intriger, katastrofer osv.
Twilight, af Stephenie Meyer

Twilight-sagaen handler om den 17-årige Bella, som i den første bog flytter ind hos sin far i Forks. Bellas nye venner fortæller hende om de mystiske Cullens, der ikke vil have noget med nogle af de andre elever at gøre. Den yngste af de fem Cullens, Edward, fanger Bellas opmærksomhed, og han lader også til at være interesseret i hende. Lige så langsomt går det op for Bella, at Edward og de andre Cullens er vampyrer. Det skræmmer ikke Bella. Tværtimod fascinerer det hende. Men snart begynder folk at forsvinde. Der er kommet andre vampyrer til – og de er ude efter Bella.
I bog to hører vi mere om Bellas gode ven, Jacob. Edward mener, at det er bedst for Bella at være sammen med rigtige mennesker, og Cullen-familien flytter væk og efterlader Bella sønderknust. Hun søger derfor trøst hos Jacob, men snart begynder han at opføre sig mærkeligt, og han vil ikke tale med hende. Hun finder ud af, hvad hans hemmelighed er. Han er blevet en varulv. Bellas fjender fra den første bog vender tilbage, og denne gang er Edward der ikke til at redde hende.
I bog tre må Cullen-familien arbejde sammen med varulvene for at besejre en fælles fjende. En vampyrhær er blevet dannet med det ene formål at udslette Cullen-familien og efterlade Bella forsvarsløs, så hendes ærkefjende har mulighed for at gøre det af med hende.
I den fjerde og sidste bog ved Bella nu for meget om vampyrerne. The Volturi holder til i Italien og sørger for, at vampyrernes eksistens forbliver hemmelig. De ved, at Bella endnu ikke er blevet vampyr, og de bevæger sig derfor til USA for at kæmpe mod Cullen-familien og få dem til at overgive sig. The Volturi er stærke, og Bellas liv er igen i fare.
Dette er uden tvivl bøger tilegnet piger/kvinder. Jeg tror ikke, at drenge/mænd vil finde dem særligt interessante. Bøgerne er skrevet i jeg-fortæller, og derfor oplever vi historien gennem Bellas øjne, hvilket samtidig vil sige, at vi har adgang til hendes tanker og følelser, og vi kan derfor lettere forstå hende.
Stephenie Meyer er i gang med at skrive på Midnight Sun. Den er ikke færdig, men et uddrag findes på hendes officielle hjemmeside (klik på linket her for at læse uddraget). Det er den første bog fortalt fra Edwards synsvinkel, og jeg kan bestemt anbefale den. Ganske vist får vi et indblik i, hvor svært det er at være Edward, gennem Bella, men her er det Edward selv, der fortæller, og man får fortalt den samme historie, men nu med en vampyrs syn på begivenhederne.
Normalt er jeg ikke så meget til romantiske bøger, men hvad angår Twilight måtte jeg bøje mig. Det skyldes, at det overnaturlige element var meget fremtrædende. F.eks. fortælles det, hvor svært forholdet mellem Bella og Edward er, fordi hun er så lille og skrøbelig for ham. Der er en hårfin grænse, og nogle gange er det ved at gå galt. Sagaen er ikke kedelig at læse på noget tidspunkt, selvom den ikke er så actionfyldt.
Hvis man godt kan lide de traditionelle vampyrer, som ikke kan færdes i sollys og ikke kan leve på andet end menneskeblod, så er det nok bedst, man holder sig væk fra Meyers Twilight. Stephenie Meyer har kreeret sin egen type vampyrer, som jeg fandt meget interessante. De var mere fantasy-agtige, fordi de kunne lidt mere, i og med at de hver har en evne, der karakteriserer dem. F.eks. kan Edward læse andres tanker, på nær Bellas, hvilket han finder meget frustrerende. Da vampyren allerede er et væsen fra myterne, passer evnerne godt til dem. Det virker troværdigt.
Man skal være forberedt på et trekantsdrama, der udspiller sig hele vejen igennem sagaen, og først til sidst står det klart, hvordan tingene hænger sammen. Jeg kan anbefale sagaen til alle dem, der elsker god gammeldags romantik og ikke har noget imod intriger. Bøgerne er da heller ikke blottet for humor og spottende bemærkninger, og så er det hele peppet op med en god omgang fantasy.
The First Law, af Joe Abercrombie

Vi møder Logen Ninefingers, også kendt som The Bloody-Nine, som er tæt på at være en død mand pga. hans fjender, og han forlader derfor sit hjemland, Norden. Han efterlader intet andet end døde venner og glade fjender. Undervejs møder han Quai, lærling af Bayaz, som viser ham vej til magikeren, der tilsyneladende gerne vil møde Logen. Sammen drager de til Adua. Her møder de Jezal dan Luthar, den mest selvoptagne officer i hele byen. Det eneste, han er god til, er at vinde over sine venner i kortspil, og han bryder sig bestemt ikke om, at der sker hans smukke udseende noget.
Hvilket betyder, at han ikke bryder sig om det, Bayaz har i tankerne: Bayaz har brug for et hold mennesker, som han nøje har udvalgt, der kan drage med ham til verdens ende. Den lille gruppe får selskab af Ferro, en kvinde der er hadet af alle og ikke stoler på andre end sig selv.
Landet er på kanten af krig og står over for invasioner fra flere sider. Inkvisitor Glokta prøver at holde styr på alle, og opfører man sig mistænkeligt, kommer man under forhør og tortur hos ham. Han selv er en krøbling, og han har derfor to medhjælpere. Som offer for tortur kender Glokta alt til, hvad der er mest pinefuldt. Glokta må se sig selv ”forvist” til de sydlige egne, hvor han skal prøve at redde en by fra at blive overtaget, men hvordan gør man det, når man ikke aner, hvem der er ven, og hvem der er fjende?
For at gøre situationen endnu værre er kongen ved at dø, og kronprinsen er uduelig. Han er udstationeret sammen med West (hans ven og overordnede), der hvor der er mindst sandsynlighed for angreb, og han har den værst trænede hær nogensinde set. Det viser sig, at Nordmændene, Logens folk, er meget stærke, og der er kun en mand, der kan hjælpe – men han er på vej mod verdens ende. Kun Bayaz har en plan, der kan redde verden, men det betyder, at der må løbes en frygtelig risiko, og The First Law må brydes.
The First Law er nok den mest geniale trilogi, jeg nogensinde har læst. Man kan intet regne ud. Hvis man tror, man endelig har fundet ud af, hvordan de forskellige personer er, så viser Abercrombie, hvor meget man tog fejl. Han lader lige så stille historien dreje 180° igennem de to første bøger for så at dreje den yderligere, og så lader han trilogien få sådan en afslutning, at man sidder måbende tilbage – for det var overhovedet ikke det, man havde troet ville ske.
Der findes ingen helte eller gode personer i denne trilogi, så hvis du vil have en lykkelig slutning, så anbefaler jeg, at du finder noget andet at læse – for Abercrombie har aldrig hørt om en lykkelig slutning, og det gælder også kærligheds- og familieforholdene.
Personerne er mindeværdige, interessante og korrupte – hele bundtet, enten på den ene eller anden måde. En er frygtet, en er hadet, en er så selvoptaget, at det halve kunne være nok. Min favoritperson – der findes ingen, der kan måle sig med ham i nogen anden bog, jeg har læst – er Glokta. Som krøbling burde han være svag, men det er kun kroppen, sindet fejler intet. Han ved alt om tortur og bruger gerne sin viden for at få svar. Som den eneste af de personer, vi følger, er hans tanker skrevet med kursiv, og han er helt igennem vidunderligt bitter og kynisk.
Plottet er ufatteligt spændende og meget kompliceret. Det er et mesterværk inden for fantasy-genren, og jeg må sige, det er et absolut must at læse dem – hvis man da ikke er alt for sart. Abercrombie skriver om tortur, krig, død og sorg, og selv jeg fik det dårligt på et tidspunkt, da jeg læste om de straffe, der blev udført.
Jeg har sjældent været så underholdt som ved læsningen af denne trilogi. Jeg både grinede, nærmest græd, blev chokeret, og så var der de gange, hvor man krøb lidt længere ned under dynen ...
Graceling, af Kristin Cashore

Bogen omhandler den unge kvinde Katsa, der lige fra hun var helt lille har været frygtet af alle på nær kongens søn, Raffin, som er hendes eneste ven. Hun er vokset op i et land, hvor nogle fødes med en Grace, dvs. at de har en egenskab, som ligger over normalen. Fx er der nogle, der er født med en Grace i madlavning, bueskydning eller svømning. Gracelings, som de kaldes, er kendetegnet ved, at deres øjne har to forskellige farver. Katsas ene øje er blåt og det andet grønt.
Katsas Grace er at dræbe. Da hun kun var en lille pige, dræbte hun den første mand ved kun et enkelt slag. Det var ikke meningen, men han havde truet hende, og hun havde slået ud efter ham.
Enhver Graceling skal føres til kongen for at se, om han kan bruge dem til noget. Katsa er enestående, og kongen valgte at få hende trænet og sender hende nu ud for at true dem, som ikke har opfyldt deres pligt. Katsa har sammen med andre etableret et netværk i de syv kongeriger og hjælper nu også dem, der har brug for det. En dag får de at vide, at kongen af Lienid's far er blevet kidnappet. De sætter sig for at redde ham, og her møder hun en mystisk fremmed, som viser sig at være lige så god til at kæmpe som hende selv. Han er også Graceling, og hans øjne er i farverne sølv og guld. Han viser sig at være barnebarn af den kidnappede.
Det er et mysterium: Hvem ville kidnappe en konges far og hvorfor? De har undersøgt alle kongeriger på nær et; Monsea. Men kongen, Leck, er elsket af sit folk, så hvorfor skulle han være indblandet? Alligevel drager Katsa og Po, barnebarnet, af sted for at undersøge sagen. Det viser sig at blive et meget farligere eventyr, end de troede, og Katsa møder for første gang sin overmand.
Katsa er vant til ikke at stole på andre end sig selv, men på turen begynder hun at udvikle et tættere venskab til Po, hvilket irriterer hende grænseløst. Og til hendes fortvivlelse må hun efterlade Po, såret og alene.
Jeg synes, Graceling er en rigtig god og spændende bog. Man har før læst om folk med særlige egenskaber, men her er det ikke noget overnaturligt, blot almindelige egenskaber som vi alle kender til, der er forstærket til perfektion.
Det er en flot fortalt historie, om hvor svært det er at begynde at stole på andre, når man hele sit liv har været vant til at blive hadet, og man er blevet misbrugt. Det er utroligt svært for Katsa at gøre oprør mod kongen, som i så lang tid har gjort brug af hendes kræfter til, hvad han fandt passende, men til sidst vender hun ham ryggen og tager af sted sammen med Po.
Når hun har svært ved at gennemskue venskab, er det endnu sværere for hende at gennemskue kærlighed, og da hun finder ud af, at en af hendes bekendte er forelsket i hende og gerne vil gifte sig med hende, går hun nærmest i panik. Det er meget underholdende at følge med i. Til sidst står hun så selv over for kærligheden, men hun vil stadig ikke binde sig. Det strider imod alle hendes instinkter, og det fortvivler hende.
Bogen er inddelt i flere dele, og det er også det, der har givet anledning til, at den danske oversættelse (som jeg ikke har set) er delt op. Men jeg synes, dette er helt forkert, da det er en historie, der fortæller om Katsas liv, hvordan det ændrer sig, og hvordan hun selv ændrer sig. Efterhånden som hun tilbringer mere tid med Po, begynder hun også at tænke over, om hendes Grace virkelig er at dræbe.
Jeg kan anbefale denne bog til alle, der godt kan lide fantasy iblandet romantik. Hvor det ikke er så nemt at få den, man elsker, og man nogle gange må ofre det, man holder af, for at klare sig. Der er også mysterier i den, især motivet bag kidnapningen af kongen af Lienid’s far, og jeg havde bestemt ikke regnet slutningen ud, som er bittersød.
Fire, af Kristin Cashore

Selvom man godt kunne tro det, så er Fire ikke en fortsættelse af Graceling. Historien om Fire foregår ti år før Graceling i et land, The Dells, som er adskilt fra de syv kongeriger af en kæmpe bjergkæde.
Fire er et monster, eller det bliver hun kaldt, fordi hun har monsterskønhed. Monsterskønhed består i et smukt udseende, som det er svært at modstå, og monsterskønheder kan få kontrol over andres sind. Fire har fået sit navn efter sit hår, som ligner flammer. Hun har det altid tildækket, fordi det tiltrækker andre monstre. I The Dells findes der monstre af alle slags dyr, og de kan let genkendes på deres stærke farver. Fx er der en midnatsblå leopard med guldpletter.
Fire er det sidste levende monstermenneske i The Dells, og hun er hadet af mange på grund af de katastrofer, hendes far forårsagede i landet, indtil han døde. Som alle andre monstre har Fire adgang til andres sind, men modsat sin far har hun en menneskelig forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Hun hader sine kræfter og vil helst ikke bruge dem, men til sidst må hun se sig nødsaget til det, hvis hun vil redde sit hjem. The Dells er i fare for at blive ramt af krig, da der både bliver forhandlet i nord og syd. De har brug for Fires egenskaber til at kunne afhøre folk og finde ud af, hvem der arbejder for hvem. Fire indvilger i at tage med kongen og prinsen tilbage til King’s City. Kongen er helt forgabt i hende, mens prinsen bestemt ikke bryder sig om hende. Hun må efterlade sin gode ven Archer, som har haft mere end vennefølelser for hende, men han har samtidig ikke kunnet holde sig fra andre piger.
I King’s City hjælper hun, så godt hun kan, og til sidst lykkes det at opdage, hvilke skumle planer byen er ved at blive offer for. Til alles frustration og fortvivlelse bliver Fire kidnappet. Fire oplever, hvor svær kærligheden er, for nok elsker hun Archer, men ikke på samme måde som han elsker hende. I stedet udvikler hun følelser for den eneste mand, der har kunnet modstå hendes skønhed.
Fire er ikke fyldt med action. Der er lidt kampe og slag, da landet er på randen af krig, men det er ikke det, der fylder mest i bogen. Jeg må også sige, at i forhold til Graceling er denne bog nok mest egnet til de kvindelige læsere.
Jeg fandt Fire en meget rørende historie, om hvor svært det er at være den sidste af sin slags og vide, at ens far har tyranniseret landet. Fire selv vil rigtig gerne have børn, men det vil betyde at bringe endnu et monstermenneske til verden, som vil blive behandlet som hende selv, hvilket hun ikke vil kunne bære, så hun beslutter, at hun ikke vil have en familie. Hun har Archer, men i den tid hun er King’s City begynder hun at udvikle følelser for en anden, og selvom hun aldrig lovede Archer noget, bliver han alligevel sønderknust, da han besøger hende i King’s City.
Der er tale om en form for trekantsdrama, og man kan ikke sige, det ender lykkeligt. Samtidig er det en god historie, der fortæller om, hvor svært det er at finde en grænse for, hvornår det er og ikke er acceptabelt af Fire at bruge sine kræfter. Desuden fortæller den meget godt, hvordan udseende og personlighed er to vidt forskellige ting. For lige så smuk og indbydende Fire ser ud, lige så trist og forvirret er hun indeni. Fire er en interessant hovedperson, der bliver bragt i de værst tænkelige situationer. Hun har mistet både sin far og mor. Hun er vokset op sammen med Archer, som er hendes eneste ven – ud over hendes hest, som hun tit besøger i stalden, når hun har brug for et sted at være alene. Og for at glemme alle de onde ting spiller hun på sin violin, der var en gave fra hendes far.
Der er en person fra Graceling, som også optræder i denne bog. Vedkommende har en meget vigtig rolle at spille i Fires historie – og Fire kommer til at hade denne person mere end nogen anden.
The Night Angel Trilogy, af Brent Weeks

I The Night Angel møder vi Azoth, en guild rat, som lever i byens fattige kvarter, her går dagen med at prøve at overleve. Guild rats er, hvad børnene bliver kaldt, når de lever i en gruppe, hvor der er et overhoved, der skal betales penge til. Disse skal typisk stjæles, ellers får man bank eller det, der er værre. Azoth har to venner, Jarl og Doll Girl, og for at hjælpe dem spørger han den berygtede Durzo Blint, om han må blive hans lærling. Durzo Blint er byens mest talentfulde wetboy, for ham er mord en kunst. Wetboys er en form for lejemordere, men de bliver sure, hvis de bliver kaldt for dette. Som Durzo siger, så har lejemordere mål. Han indvilger i at tage Azoth i lære, men ikke før han har bestået en test.
Som en wetboy’s lærling må Azoth vende ryggen til sit tidligere liv og for altid glemme sin gamle identitet. Han får en ny under navnet Kylar Stern. Han kan dog ikke helt vende sit gamle liv ryggen – han sværger at ville sørge for Doll Girl og får hende placeret i et hus, hvor hun kaldes Elene, og han betaler for, at hun bor der, ved at tage wetboy jobs. Durzo giver ham også en Ka´kari, som gør Kylar til The Night Angel. Han kan dermed blive usynlig, og han er ”udødelig”.
Han møder fyrstesønnen Logan, og de bliver venner. Desværre invaderer The Godking, fra Khalidor, landet Cenaria og mange fra overklassen bliver dræbt. Logan står til at skulle være konge, men han bliver fanget og smidt i The Maw, et sted hvor man ikke overlever ret længe.
Kylar udvikler følelser for Elene, og han prøver at leve et normalt liv med hende. Men fortiden indhenter ham. Jarl tropper op ved deres dør og beder ham komme tilbage, for han er den eneste, der kan hjælpe Cenaria. For at redde Cenaria må der en god konge på tronen, og Kylar står over for den sværeste opgave nogensinde: Han skal myrde en gudinde. Lykkes det ikke, vil Cenaria ophøre med at eksistere. Lykkes det, vil han miste alt hvad han elsker.
Noget af det bedste ved denne trilogi er dens mange forskellige personer. Historien er hovedsageligt fortalt fra Kylars synsvinkel, men der er også mange andre af bogens mere eller mindre vigtige personer, der får lov at fortælle et kapitel eller to. Især Logan har nogle kapitler. De har hver en opgave, de skal udføre, og vi følger deres færden.
Vi ved alle godt, at det er forkert at dræbe, men alligevel sidder man og beundrer Kylars måde at håndtere det på, fordi han gør det til en kunst. Der er andre wetboys, som Hu Gibbet, der bare er alt for glad for at slagte mennesker og gør det meget brutalt.
Det er en utrolig spændende trilogi, og man bliver nærmest selv nervøs, når Kylar er på et lettere vanskeligt job, og vi ved ikke, om han vil blive opdaget, og hvis han gør, hvad der så vil ske med ham.
Efter Kylar har fået The Ka´kari og er blevet udødelig, ”dør” han flere gange, og nogle gange er det mere pinefuldt end andre, men han er nødt til det for at opretholde, hvad han mener er rigtigt. Da vi så lærer konsekvensen – for ham – af at dø, og Kylar finder ud af det, sidder man forfærdet tilbage, og man håber virkelig, at der er noget, Kylar kan gøre for at gøre det godt igen, men der er intet – selv Døden føler med ham, men kan intet gøre.
Romantikken i bogen er blot en undertone, som er med til at skildre, hvor svært det er for Kylar. Trilogien overraskede mig gang på gang, og magien i den er helt ny og fascinerende med nye begreber, som fx Ka´kari, Vürdmeister og Pitwyrm. Jeg vil ikke anbefale serien til sarte sjæle. Der er tortur, død, mord og misbrug af både den ene og den anden slags. Samtidig er det en velskrevet, spændende, mystisk og interessant trilogi.
Shadows of the Apt, af Adrian Tchaikovsky

Det første kapitel i Empire in Black and Gold foregår næsten to årtier før den egentlige historie finder sted. Her møder vi Stenwold, som er af bille-slægt, og hans venner, heriblandt Tisamon, som er af Mantis-slægt. De prøver at redde en by fra at blive overtaget af den sorte og gyldne hær af hvepse. Men forgæves. Byen bliver overtaget, og Stenwold må flygte og advare sit eget hjemland, The Lowlands, om hvepsenes fremfærd.
Sytten år senere er der stadig ingen, der vil høre på ham. Der er ingen, som tror på, at hvepsene er på vej og vil overtage The Lowlands. De andre lærde i Collegium, byen Stenwold bor i, griner blot af ham og siger, hvepsene er harmløse. Stenwold har spioner ude, og han ved, at hvepsenes hær er lige om hjørnet. Da The Great Games skal afholdes, overraskes befolkningen i byen Collegium, da en ny gruppe atleter er med; hvepsene, klædt i sort og guld – og de kender udmærket godt til Stenwold.
Stenwold ved, at det han frygtede ville ske, nu er tættere på, end han havde regnet med. Efter et mordforsøg på Stenwold sender han Tymina, sin myndling (edderkoppe-slægt), Salma (guldsmede-slægt), Totho (blanding af bille-slægt og myre-slægt) og sin niece, Chee (bille-slægt) til Helleron som sine spioner. Helleron er en kæmpe industriby, hvori Stenwold har kontakter, der kan beskytte dem, han holder mest af. Stenwold selv vil møde dem senere.
På vej til Helleron bliver de jagtet af hvepse, der har fundet ud af, at de er i ledtog med Stenvold, men det lykkes dem at nå Helleron. Her er hvepsenes agenter over alt og under flugt bliver de væk fra hinanden. Totho og Tymina er hver på egen hånd, mens Salma og Che har hinanden – men ingen af dem ved, hvem der er ven og hvem der er fjende i Helleron, og de må gøre alt, hvad de kan for at finde hinanden, før hvepsene finder dem. Che og Salma bliver forrådt og finder sig selv anbragt sammen med slaver. Det er nu op til Stenwold, Tymina og Totho at nå frem til dem, før de er for langt inde i hvepsenes imperium.
Jeg måtte bare læse den, da jeg læste, at menneskerne i bogen repræsenterede insekter. Det skal forstås på den måde, at menneskerne har egenskaber efter deres insekt, fx er Stenwold lille og robust og meget tålmodig; Tymina er høj og slank og i edderkoppe-slægtens samfund er mændene undertrykte. Jeg elsker den slags, når man mikser forskellige væsner og giver dem andre egenskaber, end de normalt besidder. Derfor skal man heller ikke lede længe efter fantasy-genren i disse bøger. Det er utrolig interessant, og noget som jeg aldrig har læst om før, hvilket bare gør det endnu bedre.
Tchaikovskys måde at afslutte kapitlerne på er måske en anelse frustrerende til at starte med, indtil man vænner sig til det, og så gør det bare bogen mere spændende. Han kan godt lide at afslutte kapitlerne med lidt af en cliff-hanger, og når man starter på næste kapitel, har det nogle gange ingen umiddelbar forbindelse til det foregående kapitels afslutning, så man må læse videre, og på et tidspunkt bliver der så fortalt, hvad der skete. For det meste lader han dog kapitlerne slutte med en cliff-hanger, som der følges op på med det samme igen. Bogen er meget actionfyldt, og jeg garanterer, at man ikke keder sig, hvis man begynder at læse Empire in Black and Gold.
Synsvinklen skifter, især mellem de fem hovedpersoner; Stenwold, Che, Tymina, Totho og Salma, så man lærer dem bedre at kende. Bogen er spændende og overraskende. Der er ting, der bliver afsløret omkring personernes identiteter, som man ikke havde troet. Jeg har ikke læst de andre bøger i serien endnu, men de står på mine hylder, og jeg glæder mig meget til at få dem læst og finde ud af, hvad der videre sker.
The Sally Lockhart Mysteries, af Philip Pullman

I The Ruby in the Smoke møder vi den sekstenårige Sally Lockhart, som lige har mistet sin far i et skibbrud, og derfor bor hun nu hos sin eneste tilbageværende slægtning, mrs. Rees. Sally har netop modtaget et mystisk brev, og for at få opklaret hvad der er tale om, tager hun ind på sin fars kontor, men personen hun taler med falder død om, da hun nævner tre ord fra brevet: The Seven Blessings.
Dagen efter modtager hun et brev fra en herre, hun aldrig har hørt om. Han beder hende møde ham hurtigst muligt. Hun tager af sted, men en gammel dame når hende i forkøbet. Heldigvis har herren undgået den gamle dame, og han giver Sally en pakke og beder hende gå igen.
I toget på vej hjem åbner Sally pakken. Den indeholder en bog. Historien deri omhandler en rubin, der fremkalder den samme følelse som opium, dvs. at når man ser på rubinen, føles ens blik fastholdt, og man vil ikke kigge væk. Sally falder i søvn, og da hun vågner, er bogen væk. Hun opdager dog, at en enkelt side er faldet ud, og derpå står det sted beskrevet, hvor rubinen er.
Den gamle dame, mrs. Holland, sender en mand af sted for at finde papiret, og han stjæler de papirer, der er i Sallys taske. Mrs. Holland går på jagt efter rubinen, Sally er i hendes søgelys, og hun vil gøre alt for at sætte Sally ud af spillet. Hun er ligeglad med, hvor mange af Sallys venner hun skal have af vejen først. Samtidig finder Sally ud af, at hendes fars død måske alligevel ikke er så tilfældig. Når forfatteren hedder Philip Pullman, kan bogen kun være værd at læse.
Det mest interessante ved bogen er den måde, Pullman fortæller historien på. Han giver læseren hints om, hvad der skal ske, hvilket bare gør én endnu mere nysgerrig. Fx skriver han ”… and something of great importance to Sally slept with him.” Samtidig inddrager han læseren ved fx at skrive ”… what should we call her?”, og han gør os opmærksomme på det, personerne overser.
Måden hvorpå han introducerer de forskellige personer er meget mystisk og cliff-hanger-agtigt, i og med at han går væk fra en person og over til en anden, lige som den første person går i gang med noget fx at skrive et brev, og så sidder læseren og tænker, ”Til hvem? Om hvad?”, men det finder man ikke ud af før senere.
Bogen er letlæselig, og ”underklassens” talesprog bærer præg af tiden: Der bruges me i stedet for I og yer i stedet for you. Personerne er i sig selv betagende og bestemt ikke kedelige. Sally er mere som en pige fra vore dage, hvilket gør det nemmere at identificere sig med hende. Mrs. Holland brød jeg mig bestemt ikke om. Hun var ret skræmmende.
Der er måske ikke tale om direkte fantasy, men mere mystik i og med at en mand dør tilsyneladende blot ved at høre nogle bestemte ord, og fordi rubinen har rygte for at gøre dem, der ser nøje på den, afhængig. Der er mange gåder i historien, som først bliver løst til sidst.
Slutningen på mysteriet foruroligede mig lidt, fordi en af personerne forsvinder sporløst. Derudover var de sidste par sider meget rørende, i hvert fald hvis man sætter sig i Sallys sted, men samtidig giver slutningen også håb for hendes fremtid.
Jeg troede, at det, jeg havde fået fat i, var en børnebog, men jeg vil ikke anbefale den til mindre børn, da mrs. Holland nok vil give dem mareridt. Til gengæld vil jeg anbefale den til alle andre. Den minder ikke om His Dark Materials, men det er en historie, der er skrevet lige så fantastisk, og den er utrolig spændende og lægger meget op til, at læseren selv kan prøve at regne ud, hvordan det hele hænger sammen.