Mit interview i Dagbladet Information

Det første interview kan være overvældende, endda skræmmende. For mig var det en positiv oplevelse, og interviewet bragte et jobtilbud med sig.
af Jannie Solaas

Det helt utænkelige skete. En journalist fik rent faktisk øje på mig i den store jungle af skrivelærere. Da min telefon ringede, tænkte jeg af vane, det nok var en forfatter, der ville have et par råd til et manus. Der er da noget galt her, tænkte jeg. For den rare dame sagde, hun gerne ville lave et interview med mig omkring mit arbejde som skrivelærer. Men den var god nok, og et møde blev sat i stand.
Mit interview blev bragt den 30. juli 2010 i Dagbladet Information, og min første reaktion var: Sikke en ære. Jeg havde på ingen måde regnet med at blive interviewet til noget blad eller nogen avis, og selvom jeg havde en måned til at vænne mig til tanken, siden journalisten Karen Syberg dukkede op i mit hjem, var interview-dagen nærmest en fjern drøm, der til tider dukkede op i erindringen, når hovedet altså ikke var fuld af deadlines – hvad det for det meste er. Indtil min ven pludselig sms’ede til mig, at han havde set interviewet. Der blev det virkeligt.
Derefter gik det stærkt. Det væltede ind med sms’er, mails og kommentarer på min facebook-profil. Jeg er dybt rørt over al denne støtte og opmærksomhed – jeg føler mig meget heldig at kende alle disse skønne og fantastiske mennesker …
Få timer efter interviewet sendte et forlag en mail til mig efter at have læst artiklen for at høre, om jeg ville være fast blogger/blogredaktør på deres hjemmeside, fordi min (citat) lidenskab og viden om det at skrive spændende litteratur er både tydelig og inspirerende. En overvældende kompliment, som midlertidigt slog min hjerne fra i bar glæde. Idéen var, at jeg kunne dele mine tanker og skriveråd med de forfattere og forfatterspirer, der faldt over indlæggene hos forlaget. Jeg har siden leveret en række blogindlæg til forlaget, som du kan læse her.
Karen Syberg kan jeg virkelig takke for meget allerede. At hun fik øje på mig. At hun fik en interesse i mit arbejde. At hun har skrevet så fin en artikel, der har en tone, som helt ligger op ad den supergode og inspirerende samtale, vi havde. Jeg føler, at jeg er blevet set og hørt, og for det må jeg sige hende tak.
Også en varm tak til Michael Bothager, fotografen, der hjalp mig til at stå ordentligt. Mit ønske er – endnu engang – at de, der læser artiklen, vil tage deres drømme op og handle på dem, hvis de ikke gør det i forvejen, og handle endnu mere på dem, hvis de allerede er begyndt.
Artiklen kan du læse her sammen med andre interviews, der siden er fulgt, og som har fokuseret på mit forfatterskab. Må du starte dagene med lige så stor glæde, som jeg havde, da jeg så mit første interview.