Solaas.dk

Author, af Kontos

Hvordan er forfatterens skriveproces?


Når man står på tærsklen til at vælge forfattervejen, kan man overvældes af mange spørgsmål – bl.a. til skriveprocessen, hvordan man bliver inspireret, og om ensomheden kan blive for meget. Det er gode spørgsmål, som kan diskuteres vidt og længe, og som forskellige forfattere har forskellige svar på. Her er mine egne bud.
af Jannie Solaas

Spørgsmålene, jeg vil omtale her, er:
Hvordan bliver jeg inspireret?
Hvordan ser min proces ud fra idé til udgivelse?
Hvad er bedst? Lang tids forberedelse eller bare at sætte sig og skrive på livet løs?
Er forfatterskabet et ensomt arbejde?

Inspiration


Min egen inspiration kommer fra det, der sker omkring mig. Ikke nødvendigvis i mit liv. Det kan være dét, der sker ude i verden. Nyheder, dokumentarer og andres livshistorier giver mig mange idéer. Andre gange er det mødet med andre kulturer eller historier, jeg hører eller læser. Det kan også være et billede eller kunst eller musik, der sætter en stemning i gang i mig, eller hvis jeg går en tur og pludselig er et sted, der kunne fungere som scene i en historie. Måske et dystert sted. Som regel kommer idéerne af sig selv til mig. Fx kan jeg spontant se en scene udspille sig på det dystre sted, eller jeg kan mærke, stedet drager mig, fordi det rummer så mange muligheder. Når jeg bliver draget af en historie, nyhed, stemning, et sted eller andet, tager jeg mig tid til at undersøge min fascination. Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg blev interesseret, og hvad jeg kan bruge det til. Der kan komme mange svar, og dem, der giver mig mest lyst til at skrive, bruger jeg. Nogle gange vender jeg historier og nyheder, jeg har hørt, på hovedet eller forestiller mig en alternativ udgave af historien. Hvad nu hvis … spørger jeg mig selv. Det sker også, at jeg har et budskab på hjerte og så leger med idéen om, hvordan jeg tydeligt kan få det budskab frem – hvilke konflikter der vil sige budskabet stærkest osv. Men det sker også ret ofte, at idéerne kommer til mig, uden at jeg har søgt dem. Jeg tror, det er fordi, jeg altid har stillet spørgsmål til min omverden og forestillet mig ting ske på en anden måde. Processen er blevet automatisk. Prøv at gøre som jeg. Måske vil idéerne flokkes så meget i dig, at du må skrive dem ned for ikke at glemme nogen. Sådan er det for mig.

Processen fra idé til udgivelse


Når jeg har fået nogle idéer, undersøger jeg dem på kryds og tværs for at mest muligt ud af dem: Ville det være bedre at gøre dette eller dette? Hvordan bliver dramaet størst? Skal jeg vende noget på hovedet? Hvordan gør jeg historien anderledes, så den ikke er som andre historier? Osv. Idéerne fortsætter med at forme og forandre sig under selve skrivningen. Det giver jeg plads til. Derfor kan skabelse og skrivning foregå på samme tid og gør det ofte hos mig. Når historien ligger så fast, at den ikke ændrer sig længere, eller jeg ikke ser nogen mening med at ændre den mere, går jeg i gang med at gennemskrive historien så mange gange, det er nødvendigt for, at den og sproget bliver stærkt og levende. Som regel er første udkast som et skelet, mens de næste putter kød, hud og hår på det lille væsen. Min sidste gennemskrivning pumper blod ind i det, for der tilføjer jeg de sidste, afgørende detaljer og finpudser så meget, at historien bliver helstøbt. Ofte kender jeg ikke detaljerne før til sidst. Derfor foregår min egen skrivning i flere faser, hvor jeg langsomt bygger historien op. Andre udtænker alt på forhånd og skriver historien, når alt er klar. Den metode virker dræbende på min proces. Jeg kan lide det uforudsigelige i kreativiteten. De bedste drejninger og detaljer kommer spontant for mig. Det er naturligt, at der vil være lidt redigering forbundet med at få bogen udgivet, men her ligger alt i historien og detaljerne fast for mig, så det er kun ordpilleri, der er tale om.

Forberedelsestiden


Det er forskelligt for alle forfattere, hvad man arbejder bedst med. Nogle kan lide at planlægge alt ned til mindste detalje. Måske fordi de ikke kan lide det tidsspilde, der kan følge med at skrive frit, eller fordi de ikke vil risikere skriveblokeringer – eller andet. Min erfaring fra forskellige skrivende siger mig, at de to yderligheder – enten at planlægge alt eller at skrive fuldstændig frit – ikke passer så mange. Som regel er middelvejen bedst. Jeg selv planlægger de grundlæggende dele af historien: Hvad drejer historien sig om? Hvem spiller rollerne, og hvad kan de bidrage med til dramaet? Hvilke store konflikter opstår undervejs og hvorfor? Jeg efterlader et vist rum til, at konflikterne kan suppleres eller erstattes af andre, uden at hovedhistorien ændres. Normalt har jeg en idé om, hvordan historien slutter, men jeg lægger mig ikke fast på slutningen. Hvis personerne eller historien tager en mere interessant drejning undervejs i skrivningen, vil jeg ikke presse en forkert slutning ind. Så bliver slutningen, som personernes adfærd og de nye idéer dikterer. Når du skal finde din egen proces, må du prøve dig frem for at finde balancen mellem forberedelse og spontanitet. Prøv fx at skrive et par noveller, hvor du har planlagt alt. Skriv så et par noveller, hvor du intet planlægger. Skriv til sidst et par noveller, hvor du planlægger de grundlæggende dele og lader spontaniteten bestemme resten. Kun erfaring kan fortælle dig, hvad der er rigtigt for dig.

Ensomhed


Det er langt fra ensomt for mig at skrive. Tværtimod. Jeg hygger mig enormt. Det er fantastisk at få lov at fokusere 100 % på kreativiteten. Det er også normalt, at forfattere må arbejde med andet end at skrive, fordi de færreste kan leve af at skrive. Igennem det andet arbejde kan man have meget kontakt til andre. Men nogle kan føle sig lidt ensomme, hvis de ikke kender så mange andre, der skriver. Der er det vigtigt at have et godt netværk af skrivende. Har du andre skrivende i dit liv og sørger for at se andre mennesker, når du ikke skriver, modvirker du den følelse af ensomhed, der måske kunne opstå. Nogle synes, det stadig er et meget ensomt arbejde, men det kommer an på, hvilken person du er. Personligt kan jeg lide at arbejde alene, og derfor føler jeg mig aldrig ensom. Havde jeg brug for at hyggesnakke med kolleger nogle gange i timen, havde jeg det måske anderledes, men for mig er hyggesnak midt i skrivningen forstyrrende, fordi jeg fokuserer så stærkt på det, jeg laver. Derfor flyver skrivetiden for mig – alt for hurtigt – og bagefter hyggesnakker jeg med venner og familie. Det giver mening og balance for mig. Prøv de forskellige muligheder af for at finde din egen balance.
Jeg ønsker dig god inspiration til din skrivning!