Solaas.dk

Humortegning af Regan

Dine valg åbner døre – ikke din vaklen


Igennem vores liv står vi over for svære valg. Og ikke nok med at valget er svært at træffe. Det kan også være svært at holde fast i. Når det sker, kan vores vaklen spænde ben for det fremskridt, vi længes efter.
af Jannie Solaas

Alle går vi rundt med drømme og længsler. Nogle har modet til at forfølge dem. Andre ikke. De, der går efter drømmen, må se frem til en længere rejse, før de når i mål. Først skal beslutningen træffes – den rigtige. Dernæst skal den udføres, for at drømmen kan udmøntes i en konkret virkelighed. Til sidst skal den fastholdes, for at drømmen kan få en langvarig positiv virkning på livet.
Når vi begynder rejsen, sætter vi os op på hesten, giver den et puf med sporerne og traver ud i det uvisse, ofte bævende og med indre monologer kørende for at holde gejsten oppe. Påbegyndelsen af rejsen er en modig bedrift. Dét i sig selv er en sejr, for mange når aldrig dertil. Men alligevel er dét at sætte sig op på hesten det mindste. Turen til endemålet kræver det største mod og ikke mindst det største overblik.

Hvor skal vi hen, du?


Første stadium er at træffe beslutningen om endemålet. Det rigtige. Hvad er så det rigtige mål? Svaret er en kliché, men ikke desto mindre sand: Det rigtige er dét, der svarer overens med din natur. Her går nogle i stå, fordi de har mistet føling med sig selv – eller måske bare aldrig har nået at spørge: Hvem er jeg, og hvad står jeg for?
Spørgsmålene er grundlæggende, og alligevel kan mange ikke besvare dem. Mange kan måske pege på, hvilken stilling og interesser de har, hvad de ejer osv. Men alt for ofte påduttes vi holdninger, tro og ‘viden’. Vi bombarderes af medier, reklamer, politikere og diverse godtfolk, der vil sælge os en overbevisning, så vi kan slutte op om dem og sikre deres succes. Hvad med vores egen succes? Den er lige så vigtig, og det er sjældent, at vejen til succes i vores egne liv går samme vej som det, der slås på tromme for. Vi bliver ikke lykkeligere af at eje en bestemt bil, fjerne vores rynker, blege vores tænder eller blindt følge et livssyn, som kræver total overgivelse og udråber selvstændig tænkning til skurken i eventyret.
En anden grund til, at spørgsmålene ikke kan besvares af alle, er, at de kræver fordybelse. Vores samfund er ikke indstillet til fordybelse. Vi zapper os igennem nyheder, film, mails og måske endda parforhold og jobs, og de fleste føler ikke, de har overskud i hverdagen til at finde ind til roen, endsige dem selv. Jeg tror, det er en af grundene til, at mange lever liv, hvor noget trykker og gør ondt. De når ikke at svare på spørgsmålene, og uden svarene når man ikke videre på rejsen.
Derfor er et vigtigt skridt på vejen at svare for dig selv: Hvem er jeg, og hvad står jeg for? Ikke: Hvem mener andre, jeg bør være, og hvad mener andre, jeg skal stå for? Hvor velmenende andre end måtte være, er de ikke dig, og de hverken kan eller skal leve dit liv for dig. Ét er sikkert: Kender du ikke dig selv, kan du ikke vide, hvilken vej du skal gå.
Der findes mange metoder til at finde ind til svarene. Min egen måde er at tage mig tid til at mærke efter. Prøv selv. Når du oplever en begivenhed eller hører en nyhed, så tag stilling til indholdet. Hvad mener du er det rigtige at gøre i den situation, nyheden eller begivenheden omhandler? Gå i dybden. Nogle gange tænker vi straks én ting og opdager aldrig, at holdningen potentielt kan føre til værre konflikter: Nu har min kollega igen ikke lavet opgaven, jeg bad om. Fra nu af taler jeg ikke med ham, og han skal ikke forvente samarbejde fra mig!
En begivenhed står ikke alene. Der følger altid noget i kølvandet. I tilfældet med kollegaen kunne det blive til snak på arbejdspladsen om, at vi frøs nogen ud eller var dovne. Snart efter kunne en fyreseddel følge med begrundelsen samarbejdsvanskeligheder. Så kig ikke kun på det umiddelbare. Kig dybt. Også når du skal vælge livsvej eller træffe en svær beslutning. De gode svar er sjældent nemme at skaffe, men fordi de danner grundlaget for din videre lykke, er de værd at søge efter.

Det halvhjertede valg blokerer din fremgang


Efter en længere søgning kender du dig selv og ved, hvilken vej der er den rette for dig, for du har ledt i dine egne skovsøer og fundet et gyldent kompas. Måske har du slået et smut omkring kurser eller selvhjælpsbøger, men du har tænkt selvstændigt over tingene og fået styr på spørgsmålene: Hvem er jeg, og hvad står jeg for?
Nu har du en retning at bevæge dig i. Hvad, du skal gøre for at nå endemålet, afhænger af retningen. Er det et nyt fag, du vil arbejde med, må du få en uddannelse og/eller erfaring, der kan åbne døre for dig. Skal du på pension og finde lykken i at fiske hver morgen fra klokken 5-7, skal du have adgang til en fiskestang og diverse andet udstyr.
Dette andet stadium er som regel ikke vanskeligt at finde svar på – blot tidskrævende og måske dyrt.
Humlen ligger for mange i det sidste stadium: At holde fast i valget. Jeg har hørt mange erklære, at de med sikkerhed havde valgt at følge en bestemt vej – men når jeg spurgte, hvordan de fulgte den, viste det sig, at de foretog sig meget, der fuldstændig modarbejdede den. Det svarer til at stå hos en købmand og sige ja og nej til en vare på samme tid. Du må forlade butikken uden at få varen og vil sikkert gå og tænke på, om ikke du skulle have købt den alligevel.
Har du denne usikkerhed i dig, er du enten ikke er klar over dit motiv, eller også har du modstridende interesser og kan ikke vælge mellem dem. Også dér må du vælge.
Ét er sikkert: At vælge halvhjertet er det samme som slet ikke at vælge. Dit valg skal vælges hundrede procent. Mindre end dét er en undvigelse af at træffe et valg, og så vil livet give dig dét: Næsten noget, og fuldt ud halvhjertet. For det var dit valg.

På den gale side – af ja tak


Nødvendigheden af at kende sig selv for at finde livsvejen og træffe vigtige valg er et tema, der har optaget mig meget. Jeg har selv været igennem hurdlen og endte med at skrive romanen På den gale side for at sætte sagen på spidsen og give mit bud på, hvor galt det kan gå, hvis et valg undgås og man undlader at søge sin egen identitet og lader sig føre ukritisk med af verdens strømninger.
I romanen må hovedpersonen Natasha erkende, at hun ikke kan finde sig selv og sin livsvej ved at lukke livet og spørgsmålene ude. Det er ellers hendes måde at håndtere smerte på. Efter en familietragedie er hun blevet kynisk, tillukket, har ingen tillid og kun overfladiske relationer. Men så indtræder en række begivenheder. Hun forfølges af en skygge, og en stemme taler til hende inde i hovedet. Samtidig forsvinder eller knækker hendes omgangskreds omkring hende. Natashas første reaktion på kaosset er, at hun mister sig selv. I stedet for at undersøge og fastholde sin egen identitet under forvirringen, lader hun sig kaste rundt. Først da hun oplever, at kaosset bliver ved, og forstår at hendes liv vil ødelægges fuldstændigt, hvis hun ikke reagerer konstruktivt på det, begynder hun at reflektere over situationen for at finde en udvej. Hun stiller spørgsmål til, hvem hun egentlig er, og hvordan hendes liv skal forme sig. Dét er en udfordring, når forvirringen skygger for klarheden, og hendes mange fejltrin undervejs viser, hvor vigtigt det er at kende og følge sit inderste selv. Vælge er hun heller ikke god til. Hun vil have folk tæt på, men lægger selv distance til dem. Hun vil elskes, men tør ikke tro på kærligheden. Hun vil brænde for sit fag, men afviser muligheden af noget, hun kan brænde for.
Min filosofi bag romanen er, at vi må holde fast i hver vores individuelle identitet og træffe vores egne valg frem for at lade os forlede eller kaste rundt uden at reflektere – og ikke mindst holde fast i vores valg, indtil det evt. er relevant at vælge noget nyt. Kan vi ikke holde fast i os selv, når stormen raser, kan vi blive blæst væk. Kan vi ikke holde fast i vores valg, ender vi med ingenting. Mit håb er, at romanen kan hjælpe med at stille spørgsmål, der kan føre til større glæde.
Slip angsten for det ukendte. Når du begiver dig ud på din rejse ad livsvejen, så tænk over, at selv vanskelige valg kan føre positive overraskelser med sig. Det vil de ofte gøre, hvis du følger din inderste længsel. Vi er måske bare vant til tanken om, at alt kan købes uden de store ofre eller problemer. Nogle gange må vi give for at få. Det gælder også vores drømme.
De første fire kapitler af romanen På den gale side kan læses her.