Menneskets hjerne udtænker hver dag de mest fantastiske historier. Samtidig har historierne og fortællekunsten løbende udviklet sig til glæde for både læsere og skrivende, for undervejs har forfattere opdaget de skjulte og virkningsfulde elementer af fortællingens kunst. Resultatet er for de skrivende flere muligheder for at skabe sprudlende tekster, der ånder i hvert ord og fanger læsernes engagement fra start til slut, mens læserne får muligheden for at forsvinde ind i en anden verden nogle timer og opleve livet intenst fra et helt andet synspunkt end deres eget.

Nogle forfattere deler ud af deres bedste skriveråd og andre viser dem i den måde, de former deres tekster på. Begge dele er inspirerende læsning, der giver hver enkelt mulighed for at forny og definere sig selv som skrivende.

For at dele nogle af de skrivetips og litterære værker, der har inspireret mig og støttet min skrivning, præsenterer jeg her et udpluk af skønlitterære bøger og bøger om skriveteknik. Ingen af bøgerne er prioriterede, og det skal understreges, at jeg er blevet inspireret og rørt af langt flere forfattere og bøger end de omtalte. Den følgende præsentation skal derfor kun tjene som en appetitvækker.

Bøger om skriveteknik og kunsten at være kreativ

Stephen King: Om at skrive.

Første del af bogen gennemgår Stephen Kings egen udvikling som skribent, lige fra barndomsårene hvor han lavede afskrifter af Combat Casey-tegnerier og skrev de første selvstændige historier om Mr. Rabbit Trick til gennembruddet med Carrie, og han fortæller om, hvad successen medførte af konsekvenser i hans liv på godt og ondt. Anden del af bogen er en værdifuld skattekiste af råd omkring den tekniske opbygning og skrivning af historier. Bogen er inspirerende og humoristisk læsning med Stephen Kings sædvanlige bramfri og hudløst ærlig tone.

Ernest Hemingway: Om at skrive.

Udpluk fra især Hemingways breve afslører i denne bog Hemingways syn på at skrive og være forfatter, og fortæller om hvordan han selv skrev, hvad han råder andre skrivende til og meget mere. Det er knastør humor og knusende ærlighed, når Hemingway er bedst.

Bente Clod: SKRIV – en bog om at skrive.

Bogen behandler først en lang række skriveproblemer, bl.a. stramning af tekster, replikker, spring i tid, floskler og klichéer, brug af billeder og sprogets koreografi. Dernæst gennemgår Bente Clod skriveprocessen for prosa, lyrik og dramatik. Bogen indeholder mange inspirerende opgaver, der kan hjælpe den skrivende med at forstå de mange råd og blive bedre til at følge dem på skrift.

Natalie Goldberg: Zen og kunsten at skrive.

64 korte kapitler giver præcise og inspirerende råd til at løfte kreativitetens låg og få det allerbedste ud af sproget og fortællingen. Bl.a. fortæller Natalie Goldberg om detaljens magt, om at lytte, fornemmelsen af rum, omskrivning, en sætnings handling, koncentration og skrivevilkår og videregiver effektive skriveøvelser, der får den skrivende til at tænke omvendt og stå på hovedet i skrivningen. Resultatet er kreative tekster og en forstærket skriveevne.

Julia Cameron: Kunsten at være kreativ.

Julia Camerons bog hjælper kreative mennesker med at rumme og acceptere deres kreativitet for virkelig at kunne slippe den løs. Hun har udviklet et tolvugersprogram, som guider læseren skridt for skridt til at lukke op og acceptere mulighederne, der ofte kan føles mere skræmmende end begrænsningerne. Bogen er et fremragende spark fremad for den kreative karriere og et solidt grundlag for en voksende kunstnerisk selvtillid.

Dianne Doubtfire: The Craft of Novel-Writing.

Romanskrivning er et omfattende projekt, men i denne bog er der hjælp at hente. Alt fra valg af tema, fortællevinkel, miljø og tid til planlægningen af skrivningen og arbejdet med dialoger, plot, personkarakteristik, konstruktion, stil, første kapitel, forbedringer og titel gennemgås, så alle skrivende fra begyndere til garvede kan være med og få god nytte af rådene.

John Braine: Writing a Novel.

Bogen giver mange gode råd omkring den tekniske skrivning af en roman og skriveprocessen, f.eks. tidsforbrug, at bruge erfaringer, at skrive så læseren ser hvad der sker, begyndelser og synsvinkler. Bagerst i bogen er de tidligste udkast og dispositionen for hans bestseller, Room at the Top, medtaget for at illustrere brugen af hans råd.

David L. Carroll: A Manual of Writer’s Tricks.

Bogen er en samling af stilistiske tricks og praktiske råd til at finde det rette ord, tonen, til at give sproget et dybere udtryk og mere farve, og der er medtaget råd fra andre forfattere og skriveøvelser, der hjælper teksten med at vinde dybde og spænding.

Victoria Nelson: Writer’s Block and How to Use It.

Victoria Nelson fortæller om, hvordan skriveblokeringer opstår, og hvordan de forhindres eller udnyttes bedst muligt. Hun belyser skrivningens forhold til kritik, perfektionisme, ambitioner, muligheder, notater og planer, gennemskrivninger og talent.

Linda Seger: Creating Unforgettable Characters.

Bogen fortæller om arbejdet med at skabe en person, lave en personbaggrund for hver enkelt og forstå personernes psykologi. Den belyser problemer omkring forholdet imellem personerne, bipersoner, dialoger, samt skabelse af nonrealistiske personer, herunder symbolske og mytiske karakterer og fantasivæsner.

Ann Hood: Creating Character Emotions.

Alle følelser gennemgås, og der er nok af eksempler på dårlig og god beskrivelse af følelser til at få budskabet igennem; vær præcis og original i beskrivelsen, så følelserne svæver op fra papiret i stedet for at lyde hule.

Monica Wood: Description.

Beskrivelser af mennesker, steder, begivenheder og handlinger skal ikke være kedelige passager men et medrivende element i teksten, der driver historien videre. Monica Wood viser hvordan ved at bruge et hav af eksempler og kommer ind på beskrivelser af miljø, tid, dialog, handling, detaljer, fortællesynsvikel, stil, dyr, vejr, følelser og lyd.

Skønlitterære værker

Donna Tartt: Den hemmelige historie.

Donna Tartt har en medrivende fortællerstemme og en finpudset sans for detaljer, der giver historien sit eget liv. Krimien ånder spænding ud mellem linierne, og mysteriet bliver ikke mindre af det konstante hemmelighedskræmmeri og sagnene om de græske guder, som vi ved har en betydning for historien uden at vide hvilken før til sidst. Hun har virkelig hold på sprog og fortælleteknik og formår samtidig at gøre de vilde ungdomsoplevelser virkelige og realistiske.

J. R. R. Tolkien: Ringenes Herre.

En verden befolket med fremmede væsner er så levende beskrevet, at der for den fantasifulde læser ikke er nogen tvivl om, at de engang har eksisteret. Tolkien har skabt hele nye sprog, sagn og en tid med historie bag sig og fremtid foran sig. Personerne er farverige, virkelige og ikke så meget som én skurk er stereotyp, selvom nogle er ens, for de er ens på Tolkiens måde og ikke klichéens.

Stephen King: Den Grønne Mil.

Livet på en dødsgang, fangerne og personalet og hovedpersonens liv i fremtiden på et plejehjem er alle elementer Stephen King beretter om på en så indlevende og overbevisende måde, som skrev han om sit eget liv. Han trækker læseren igennem en følelsesmæssig rutsjetur fra at få medfølelse for en mus til at gyse over en grusom henrettelse, hvor alt går galt med smeltede kropsdele som resultat. Bogen fanger læseren nådesløst og slipper ikke sit offer før sidste side.

Stephen King: Knogler.

Uhyggen breder sig i en verden af manipulerende mennesker og hjemsøgende ånder, hvor det er umuligt at vide, hvem der er god, og hvem der er ond. Det overnaturlige bliver underligt realistisk i Kings hænder, og skellene mellem den virkelige og den uvirkelige verden udviskes uden, at historien taber troværdighed.

William Shakespeare: Stor ståhej for ingenting.

Humoren og dramaet gennemstrømmer denne historie, hvis personer forvikler alt og misforstår endnu mere, indtil Shakespeare tager over og reder trådene ud. De skarpe dialoger rammer altid intrigernes kerne og følelsernes ømmeste punkter og slår tilhørerne med uforskammet ærlighed forklædt i høflighedsfraser. Et underholdende skuespil, der fejrer livet, kærligheden og venskabet.

Else Fisher: Telefonen er afbrudt.

Else Fisher var den fødte mysteriedronning, som formåede at sætte løsningen foran læserens øjne på et sted, hvor opmærksomheden altid var et andet sted end på løsningen, så ingen nåede at gætte sammenhængen, før hun selv åbenbarede den. Undervejs dør altid flere mennesker, og der hersker et indviklet samspil mellem mennesker, som til at starte med stoler på hinanden, og som til at slutte med har fået et nyt syn på, hvem de var sammen med, da bogen begyndte. Bøgerne er spændende og et studium værd i indviklede og intelligente plots.

James Baldwin: Giovanni’s Room.

Smukke og vanskelige følelser er forenet i denne kærlighedshistorie, hvor den mandlige hovedperson må erkende sin homoseksualitet, da han mod sin vilje drages mod en anden mand. Den indre kamp er levende skildret for læseren og viser samfundets pres hen imod den såkaldte normalitet, set fra den anden side. James Baldwins indlevelse og skildring er så fuldstændig, at den bevæger læseren til fortrydelse på samfundets vegne.

Wilkie Collins: The Moonstone.

Forviklinger, mistanker og intriger lever side om side med spænding og humor i denne detektivroman, der foregår i en tid, hvor folk stadig sagde De til hinanden, men hvor mennesker var ligeså korrupte og underholdende som i dag. Læseren bliver holdt hen i undren og forgæves gætterier, medens den lange fortælling langsomt vikler sine tråde ud.

Charles Dickens: Great Expectations.

Personerne afsløres, som de virkelig er i denne roman, som handler om en ung mands kamp for at stige fra samfundets bund til nærheden af toppen. Miljøet og omgivelserne er så levende skildret, at når tågen hænger over mosen, får læseren den i øjnene. Læseren kastes ud i et omfattende følelsesspektrum og kan skifte sympati undervejs, netop fordi personerne er så menneskelige og fejlbarlige, som var de taget ud af virkeligheden.

Sidney Sheldon: If Tomorrow Comes.

Spænding, romantik og humor er blandet i denne bog om listetyven og bedrageren, hvis veje konstant krydses. De udspekulerede planer, de fantastiske små men nyttige detaljer, der skruer den ene forbrydelse sammen efter den anden, giver indtryk af, at Sidney Sheldon selv kommer fra en skjult undergrund af bedragere blandt samfundets rigeste. Det er intelligent udtænkte forviklinger og bedrag, når det er bedst, og det er forbløffende, hvordan en forfatter kan have så meget viden om teknikken bag forbrydelser.

Alfred Lord Tennyson: Idylls of The King.

De lange episke digte om Kong Arthur og menneskene omkring ham er et lyrisk studium i sig selv. I Tennysons hænder er en rose ikke bare en rose men flere liniers billedlig beskrivelse værdig, og naturligvis bliver rosen aldrig kaldt en rose. Det er imponerende, hvordan det enkle kan kompliceres og dog fremstå klarere, end hvis det blot blev kaldt ved sit navn.

Alan Jay Lerner: Camelot.

Manuskriptet bag teaterstykket viser den svære kunst at fortælle en kompliceret historie på en enkel måde uden at forfalde til et overfladisk plot. Drama og humor giver plads til hinanden på harmonisk vis, og selvom kun sangteksterne er nedskrevet, sprudler musikken op fra papiret, fordi teksterne i sig selv er livlige og rytmiske.