Forfatterskab
Der findes et væld af kreative forfattersjæle i verden. Mange af dem er desværre ikke blevet født ind i udgivelsens tid endnu, men så længe der er mod, er der håb, og i mellemtiden er det ikke en ringe beskæftigelse af finde ud af, hvad de udgivne mener om at skrive og være forfatter.
Ét råd går igen hos alle forfattere, når talen falder på at udvikle skriveevnen: ”Du skal skrive, skrive, skrive, skrive, så læse, læse, læse, læse og så gøre det hele igen, igen, igen, igen ...”
Det siger sig selv, at dét at skrive er en forudsætning for at blive god til det – ingen er blevet kok ved bare at kigge på en stegepande – men mange undervurderer værdien i at læse andres værker.
I virkeligheden er det utroligt uddannende at læse, hvad andre har skrevet. Enhver tekst fortæller noget om, hvad der dur, og hvad der ikke dur. Undersøg det selv: Læs dem du kan lide, læs dem du ikke kender, læs dem du ikke tror du kan lide – og find så noget ved alle, som de er dygtige til. Endnu er jeg ikke selv stødt på en skrivende, udgivne som uudgivne, som ikke kunne noget.
Stephen King kan f.eks. få det til at løbe os koldt ned ad ryggen, når han beskriver, hvordan en klokke ringer i en hyggestue, fordi han forinden har fortalt, at der ikke er nogen vind, der kan nå klokken, og at den har en særlig tilknytning til hovedpersonens afdøde kone. Jane Austen formåede at skildre en skarp personlighed ved at tillægge karakteren en intelligent humor og en taleevne, der skar stemningen i skiver. Ernest Hemingway viste kunsten at forfatte tekster i korte og klare sætninger, mens Shakespeare præsterede det omvendte og fortryllede det ene læserpublikum efter det andet med et smukt sprog og dybe lag, som eftertiden stadig forsøger at fortolke.
Dyk også ned i den type tekst, du selv skriver for at opleve de særlige teknikker, der knytter sig til den. Skriver du spænding, så læs spændingsforfattere og se, hvordan de får os til at holde vejret, så vi bliver blå i hovedet og springer aftensmaden over, fordi morderen er ved at blive afsløret. Skriver du mysterier, så læs mysterieforfattere og se, hvordan de skaber et indviklet system af spor og blindgyder, som fryder og forvirrer så meget, at læseren ikke har andet valg end at gå ind i jagten på løsningen sammen med hovedpersonen.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at forfattere som regel støtter sig til andre skrivende eller et testpublikum for at få respons på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Eksempelvis bad Else Fisher sin familie om at læse krimierne før udgivelsen. Hvis familien gættede løsningen, tog hun bogen tilbage og ændrede indholdet, så ingen umiddelbart kunne gætte noget længere, fordi svaret nu lå grundigt gemt et sted imellem mange vildspor. Pointen var, at alle skulle have en chance for at gætte med – når bare den ikke blev for stor. Testlæsningen sammen med denne indstilling øgede underholdningsværdien og mystikken i hendes bøger til et beundringsværdigt niveau.
Samtidig kan alle skrivende som antydet blive bedre på et eller andet område. Der findes ingen grænse for kreativiteten eller skriveevnen, og derfor er skrivning en vellidt beskæftigelse for det udfordringssøgende sind. Læser du derfor en bog og finder noget, du mener kan gøres bedre, så tænk over hvordan det kunne gøres bedre og prøv det af i dine egne tekster. Din egen smag og sans for detaljer kan guide dig mere rundt i skrivekunsten, end du måske er klar over og også vise dig, hvem du er som skribent.
På alle disse måder og endnu flere er det skrivende folk heldigt at have så mange kilder at trække på. Bevidst eller ubevidst så står vi alle på skuldrene af dem, der kom før os.
På siden Inspiration kan du læse mere om andre forfatteres værker og metoder.
Min
rejse med pennen
Ord har altid betydet en verden af opdagelser, mystik og ny indsigt for mig. Det er en spændende rejse at forsvinde i bøgernes univers og under læsningen opleve livets facetter i sindet for bagefter at komme ud på den anden side, tænksom eller ligefrem forandret. Under selve skrivningen er det mindst lige så fascinerende at hvirvle ned i fantasiens dybder og underbevidsthedens kreative potentialer og glide bort fra den ydre verden, mens udforskningen står på.
Det fandt jeg ud af allerede som barn, og jeg har skrevet, siden jeg kunne holde blyanten stabil nok til at lave noget, der lignede bogstaver på papiret. Fra at begynde med at skrive krimi, spænding, mysterier og humor i barndomsårene, skiftede mine tekster til romantiske noveller og digte i sidste del af teenageårene, hvor stilen sad fast i skrivepennen, indtil jeg nåede forbi universitetet og blev voksen. Siden da har jeg blandet det hele sammen og udfordret mig selv med alle genrer og stilarter.
Undervejs har jeg, siden jeg var 15 år, løbende modtaget skriveundervisning og afprøvet forskellige tekstformer spændende fra noveller, lyrik, romaner, filmmanuskripter, drama og hørespil til artikler, essays og fagbøger.
Læsning udgør en stor del af min udforskning af skrivningens potentiale. Ofte forsvinder jeg ind i en bog for nogle dage efter at forvilde mig ud på den anden side. Jævnligt læser jeg også bøger om skrivekunsten på alle tænkelige områder fra udarbejdelsen af og hjælp til nødlidende plots, beskrivelsens muligheder, dialogens hemmeligheder, redigeringen, personkarakteristik, følelser og kærtegn, romanens faser og udfordringer, tid, sted og miljø, og til hvordan de enkelte tekstformer og stilarter fungerer, generelt om skriveprocessen og skrivekunsten samt alskens tips til kreative hoveder.
Hvis du ønsker et indblik i min litterære rejse gennem de seneste tyve år, så klik på knapperne nedenfor. ”Den spæde begyndelse” viser noget af det første, jeg skrev, mens uddragene fra nogle novelleudkast under ”De seneste spirer” gerne skulle vise, at kurser og bøger rent faktisk har flyttet min skrivning et par trin opad.
